Bog om norsk landsforræder og nazist handler også om vores samtid

Han talte med kannibaler og så lig stablet op i hobetal. Om han nogensinde kom over det, er stærkt tvivlsomt. Men først og fremmest blev nordmanden, Vidkun Quisling, landsforræderen over dem alle. 

For nogle år siden købte forfatter og journalist ved NRK, Trude Lorentzen, en kuffert på et auktionshus. Kufferten har tilhørt nazisten og landsforræderen, Vidkun Quisling, der var involveret i at få Adolf Hitler til at invadere Norge. 

Under besættelsen var han landets øverste leder, eller i hvert fald næsten, for han måtte tage til takke med, at Hitler også indsatte sin egen leder, en administrator fra Tyskland. 

Købet af kufferten fik Trude Lorentzen til at gå dybere ind i fortællingen om Quisling, der måtte have haft den med på sine mange rejser. 

Det er der blevet en særdeles populær podcast ud af, og dertil også en spændende bog, der både er godt skrevet, underholdende, men samtidig også tankevækkende, fordi Trude Lorentzen rent faktisk tegner et nuanceret billede af landsforræderen, der blev henrettet efter besættelsen. 

Bogen udkom i Norge i 2022, men foreligger nu på dansk. Og Quislings historie er på mange måder ganske særlig, og nok især spektakulær at læse om i dag, fordi hans livsbane trækker tråde helt op til i dag. 

Pludselig var det som om, at dele af historien gentog sig

Til slut i bogen skriver Trude Lorentzen, at hun under skrivningen af bogen havde færdiggjort denne sentens:

“I dag er Kharkiv, Ukraines gamle hovedstad, en moderne storby, næsten dobbelt så stor som Oslo med grønne parker, kirker med forgyldte løgkupler, botanisk have, pariserhjul, delfin bassin, kunstgallerier og et mylder af Starbuckslignende kæder af kaffebarer. Det er vanskeligt at forestille sig den tragedie, som udspillede sig her for 100 år siden.”

Læs også:Ny film vil menneskeliggøre Hitlers marionet i Norge

Denne sentens måtte Trude Lorentzen slette, for pludselig var forestillingen om den tragedie, der for 100 år siden ramte Ukraine slet ikke svær at forestille sig længere, efter at Putins hær havde indledt sit angreb. Pludselig var det som om, at dele af historien gentog sig. 

Nødhjælpsarbejderen Quisling

Quisling var uddannet med udmærkelse i militæret, da han traf sin nationale helt, polarforskeren og eventyreren Fridtjof Nansen, under et ophold i den finske hovedstad Helsinki. 

Det var kort efter den russiske revolution og afslutningen af 1. Verdenskrig. Her aftalte nationalhelten og Quisling, at de sammen skulle rejse et massivt nødhjælpsprogram til den ukrainske befolkning, der på daværende tidspunkt led voldsomt under sommerens tørke, og hvor folk døde som fluer. 

Dengang hørte Ukraine under Rusland, men ‘moderlandet’ kom ikke den nødlidende, sultende befolkning til hjælp. 

Quisling bevidnede dette på nært hold, og han skrev artikler om familier, der måtte ty til at spise deres egne familiemedlemmer, for at overleve. 

Her kom han i audiens hos Adolf Hitler

Først blev Quisling gift med en ukrainsk nødhjælpsarbejder, og senere blev han gift med endnu en. I 1930-1933 vendte han tilbage til Ukraine, igen som nødhjælpsarbejder, hvor han oplevede ‘Holodomor’, folkemordet, der bestod af udhungring af hele befolkningen, samt udplyndring og indespærring, alt sammen orkestreret af Josef Stalin. 

Det anslås, at mere mellem 2,4 og 7,5 millioner mennesker omkom under Holodomor. Ukraine-eksperten, historikeren Timothy Snyder, hælder mest til det højeste estimat. 

Derudover mente Snyder, at russernes ekspansionslyst er kendetegnet ved etnisk udrensning, og at denne ekspansionstrang går helt tilbage til Moskva-dynastiet i 1200-tallet, og at det er samme effekt, som vi ser igen i dag. 

Nattoget til Berlin

Da Quisling blev retsforfulgt efter 2. Verdenskrigs afslutning, udtalte han i retten, at det var disse erfaringer med det kommunistiske Sovjet, der fik ham til at tage nattoget til Berlin, tilbage i 1939, hvor han var med til at forsegle Norges skæbne. 

Her kom han i audiens hos Adolf Hitler, som han advarede imod, at Norge af englænderne kunne udnyttes som angrebszone, rettet imod tyskerne. 

Læs også:Nådesløs bog om Holocaust: Hvis man overlevede, var man med til at udrydde de andre

Tyskerne besatte som bekendt Norge, og regeringen og kongen flygtede. De forsøgte at styre landet fra England, men reelt blev magten overdraget til Quislings lille nazistparti, NS, der til valget i 1939 blot havde fået 0,6 procent af stemmerne, så nogen folkelig opbakning kunne man ikke rigtig få øje på. 

Hvad der fik en mand som Quisling til at favne nazismen og hylde Adolf Hitler er der nok ikke nogen entydig forklaring på. 

Men ligesom den senere massemorder, fascist og megaloman, Anders Behring Breivik, der stod bag massakren på de unge, norske socialdemokrater i 2011, efterlod Quisling sig også et omfattende ‘manifest’, hvor han skrev om det norske folks forrang og status som overmennesker. 

Flere nuancer

Gennem Trude Lorentzens bog følger vi kufferten, der som objekt har været vidne til så mangt og meget, og resultatet er faktisk blevet en mere nuanceret refleksion over landets store tragedie, hvor hun også får plads til at skildre alle dem, der i sidste ende blev taberne, dvs. alle dem, der vedblev med at tro på, at Quisling var folkehelten, der ville landet dets bedste. 

Hvorledes kan der endnu den dag i dag eksistere mennesker, der kan hylde en landsforræder som Quisling? 

I dag er der for eksempel ingen borgere i Norge, der bærer dette befængte efternavn, der i ordbogen optræder som et andet ord for ‘landsforræder’. 

Vidkun Quisling blev aldrig dømt for deportationen og mordet på den jødiske befolkning i Norge

Dengang blev Quisling overbevist om, at jøderne, sammen med bolsjevikkerne, var en reel trussel imod det samlede vesten. Som landets diktator hyldede han de frivillige unge mænd, der lod sig indrullere i den tyske hær under SS, og som blev sendt til Østfronten i henholdsvis Finland og Ukraine. 

I Ukraine og omegn deltog nogle af disse unge mænd i massemordet på jøderne, og igen led den ukrainske befolkning en krank skæbne, som en lus mellem to negle. 

Læs også:Han inspirerede Hitler og er nu genstand for voldsom debat

Vidkun Quisling blev aldrig dømt for deportationen og mordet på den jødiske befolkning i Norge. Men meget tyder på, at han var vidende om deres skæbner. 

Men det er ikke desto mindre noget af det, som hans fans altid har holdt fast ved, hvis ikke de bare helt benægter, at et holocaust har fundet sted. 

Troede på benådning

Vidkun Quisling blev blandt andet dømt for landsforræderi, for tyveri og for mord på adskillige norske frihedskæmpere. Da han blev anholdt, indbildte han sig selv, at han ville blive benådet, og han ville få lov til at trække sig. 

Han havde drømt om en tilværelse som præst, ligesom hans slægt havde været præster, og i sit otium ville han så færdiggøre sit store værk med titlen, 'Universismen', der skulle handle om meningen med hele tilværelsen. 

Men manuskriptet forblev et virvar af rodede tanker, labyrinter af uendelige fejlslutninger og forvrøvlede ideer, der ikke giver noget svar overhovedet. 

Læs også:To bøger om Nazitysklands bestialitet og holocaust er rystende pligtlæsning

Tilbage står en historie om en mand, der delte skæbne med ikke bare et land, men med mange, der oplevede så mange at den sidste store krigs fortrædeligheder. 

I dag er nogle af datidens spændinger kommet tilbage, og de unge, norske soldater, der dengang kæmpede i henholdsvis Finland og i Ukraine, på nazisternes side, har gødet jorden med blod. 

I dag truer Rusland igen den ukrainske befolkning

De kæmpede på en af de to forkerte sider af den modbydelige verdenskrig, og selv de overlevende oplevede aldrig, at de fik oprejsning for deres indsats. 

I dag truer Rusland igen den ukrainske befolkning, ligesom finnerne advarer imod en igangværende hybridkrig, som resten af Europa også oplever i stigende grad. 

Læs også:Besættelsens aggressive bønder flirtede med nazismen

Nazismen og Tyskland blev verdenskrigens store taber, og nu hvor USA mere eller mindre har valgt at trække sig fra NATO, kan det ende med, at ukrainerne må bøje sig, og igen lade sig underlægge krav fra Rusland. 

Man forstår godt, hvorfor ukrainerne ikke ønsker sig sådan et resultat. Det vidner historien om. 

'Kringsatt av Fiender'

En af de mange skæbnesammenfald, som man kan læse om i bogen om Quislings kuffert, er hvorledes både Vidkun Quisling og den norske nationaldigter, Nordahl Grieg faktisk indskrev sig på det samme hotel i Oslos centrum, dengang tyskerne besatte landet. 

På sit hotelværelse sad Quisling og skrev på sin tale, da han om kort tid skulle tale positivt om tyskernes ankomst og erklære sig selv som leder for det nazistiske parti. Grieg, derimod, var blot i byen, fordi han dagen efter skulle til tandlægen. 

Nordahl Grieg var i familie med en anden af Norges nationale helte, som Quisling elskede, men forholdet mellem Vidkun og Nordahl var slet. Også Nordahl blev journalist, og han deltog i den aktive kamp mod den nazistiske besættelse. 

Det er ikke traditionel historieskrivning

I dag er han først og fremmest kendt for sin nationalsang, 'Kringsatt av Fiender', som han skrev i 1936. Blandt andet blev den sunget efter Breiviks brutale udåd, og bliver generelt i dag betragtet som en af tidens stærkeste, antifascistiske udtryk. 

På den måde er bogen om Quislings kuffert interessant læsning, og på den facon er dens budskab relevant for vor egen samtid. 

Læs også:Forfatter blotter det manglende opgør med nazismen, så man skælver

Det er ikke traditionel historieskrivning, og selvom Tude Lorentzen nok graver nye vinkler på landsforræderen op, er det ikke af særlig stor historisk relevans. 

Men som hun påpeger, har mange nordmænd glemt den mere nuancerede historie om de mørke år, og det er en skam. Under alle omstændigheder forstår man godt, at hendes podcast og bogen har fået mange lyttere og læsere. 

Gid at bogen vil få endnu flere læsere, for det har den fortjent. 

Trude Lorentzen. 'Quislings kuffert. I fodsporene på Norges største landsforræder'. Oversat af Else Skytte Christensen. 326 sider. Forlaget Frydenlund, 2025.