Borgerlige efterlyser mere dannelse - men hvad med dem selv?

Egons blækhus

Borgerlige efterlyser mere dannelse - men hvad med dem selv?

Borgerlige medier er sjaskvåde af selvmedlidende gråd over tab af dannelse. Ved nærmere eftersyn viser det sig imidlertid, at dette skrækkelige dannelsestab også findes i borgerlige kredse

Egons blækhus
Billedtekst
Egons blækhus
Foto: Illustration: Egon Clausen
Dette er et debatindlæg og udtrykker skribentens holdning. Bland dig i debatten nedenfor - eller send dit indlæg til os her.

Borgerlige debattører mangler dannelse. Det skriver de vidt og bredt om i de medier, de har adgang til. Den dannelse de savner, har de godt nok selv. Det er alle vi andre, der ikke er dannede nok. 

Vi kan ikke tale med om de bøger, som de har læst. Vi har ikke lyttet ikke til den samme musik som de har, og mange af os kender ikke den danmarkshistorie, som fortæller dem, ”hvad der dybest og os og vort.”  

Borgerlige medier er sjaskvåde af selvmedlidende gråd over dette tab af dannelse, men tiden er ikke uden trøsterige tiltag. 

Den jovialt konservative præst Kristian Ditlev Jensen har netop grundlagt et nyhedsbrev med titlen Mahogni, der skal være borgerlig ”af den gamle skole” og ”føles som at læse en tysk avis fra dengang, man stadig skrev med fyldepen.” 

Læs også:Berlingskes journalister på intern CEPOS-højskole

Idealet er fortiden. Udfordringen er nutiden med dens kolossale dannelsestab, der bæres frem af venstreorienterede medier og meningsdannere. 

Ved nærmere eftersyn viser det sig imidlertid, at dette skrækkelige dannelsestab også findes i borgerlige kredse. 

Højt fra Træets grønne top

Onsdag før jul 2025 indviede Udlændinge- og Integrationsudvalget således en dannebrogsfane, der skal hænge på væggen i udvalgsværelset og minde medlemmerne om, at de er danskere. 

Dannebrog har jo et kors som central figur, og flaget skal derfor også understrege, at dansk kultur bygger på kristendommen. Selve fanen blev indviet med en ceremoni der omfattede nedbankning af søm, hammerslag, sange og taler. 

Den er en lejlighedssang og har intet med kristendom at gøre

Tilstede var en del politikere, nogle embedsmænd og et kirkekor. Som den sidste i talerrækken fik Folketingets formand, Søren Gade ordet. 

Som borgerlig toppolitiker ved han, at det gør godt med fromme ord om kristendommens betydning for det danske, og efter nogle højtideligt klingende fraser sagde han, at nu skulle udvalget synge en julesalme. 

Læs også:Blå avis skal være mere blå: Unge liberale værdikrigere skal sætte borgerlig dagsorden hver dag

Det viste sig at være “Højt fra Træets grønne top.” Den sang de tilstedeværende så og demonstrerede derved en bastant mangel på elementær dannelse. 

For sangen om juletræet er ingen salme. Den er en lejlighedssang og har intet med kristendom at gøre. 

Sangen er åbenbart elsket i borgerlige kredse. Den rummer da også stærke billeder af et familieliv som det var før kvindemagt og MeToo trængte sig på. I sangen er der således en tydelig kønsfordeling. 

Se, det var tider

I et af versene står der: ”Moder er i køkkenet, nu skal hun traktere”. Det vil sige, hun skal varte de andre op. 

Som husmor har hun heller ingen selvstændig økonomi, men husets herre er åbenbart tilfreds med hendes indsats, så ”derfor får hun denne pung.” 

Det er lige, hvad der er brug for

Se, det var tider. 

Hvorvidt det er et ideal, som også skal præge arbejdet i Udlændinge- og Integrationsudvalget står hen i det uvisse, og hvad genopretningen af den borgerlige dannelse angår, kan man måske findes svaret i nyhedsbrevet Mahogni. 

Redaktøren lover i det mindste en velskrevet artikel om husmoderrollens udvikling gennem 100 år. 

I en tid med krig og klimakrise er det lige, hvad der er brug for, så nu fryder sig hver borgermand og springer højt af glæde. 

Egon Clausen

Forfatter og journalist. I en lang årrække ansat på Danmarks Radio.

Kommentarer

Indsendt af Ole Høj (ikke efterprøvet) den Onsdag den 07.01.2026 - 16:19

"Højt fra træets grønne top" er ikke en salme men en sang, som Peter Faber skrev i helt privat regi.
Sangen er derefter blevet hver mands eje, undskyld hver persons eje, og i dag synges den vidt og bredt juleaften ud over det ganske fædreland.
Det er en sang, der skaber glæde og er med til at sætte os i julestemning og som samtidig giver et lille historisk indblik i, hvordan man fejrede jul i gamle dage, og hvordan generationer før os også glædede sig over lykken ved at glæde hinanden på denne aften med dejlig mad, hygge og gaver.

Dette harmonerer fint med, at kristendommen er et kærlighedsbudskab, og derfor har sangen ALT at gøre med kristendommen.

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.