Hvad kan George Orwell lære nutidens venstreorienterede?
Hvad kan George Orwell lære nutidens venstreorienterede?
George Orwell minder os om, at man godt kan kritisere sit samfund og stadig være villig til at forsvare det. Den del af venstrefløjen, der tøver, bør læse ham igen
George Orwell er mest kendt for sine advarsler mod overvågningssamfundet, men under Anden Verdenskrig skrev han et essay om krig, håb og nationalt selvforsvar, der bør læses af nutidens progressive.
“Mens jeg skriver dette, flyver højt civiliserede mennesker hen over mig og prøver at slå mig ihjel.”
Sådan indledte den britiske forfatter George Orwell i 1941 sit essay ‘The Lion and the Unicorn: Socialism and the English Genius’, hvor englænderne for første gang i over hundrede år skulle forholde sig til risikoen for en fjendtlig invasion.
I 30 år troede vi også, at krigen var væk fra vores eget kontinent. De krige, vi har udkæmpet i dette årtusinde i Irak og Afghanistan, har været langt fra os.
De har været tydelige og massive fejl og er derfor også med rette blevet kritiseret og fordømt.
Men med den russiske invasion af Ukraine og hybridkrig mod bla. Danmark står vi over for en ny type krig eller måske nærmere en gammel, der er vendt tilbage.
Jeg er ikke den eneste, der hiver Orwell frem igen
En krig, hvor det ikke er den vestlige overmagt, der har angrebet, men i stedet os selv der bliver angrebet.
Derfor er der også en krig, der gør, at vi på venstrefløjen ikke længere kan afvise enhver snak om oprustning som farlig. Hvad betyder det så?
En del af svaret har jeg prøvet at finde hos Orwell. Dengang skulle den britiske socialistiske forfatter nemlig også spørge sig selv, hvad krigens genkomst egentlig betød.
Orwell er blevet genoplivet
Jeg er ikke den eneste, der hiver Orwell frem igen. På sociale medier støder jeg oftere og oftere på George Orwell.
Sammenligninger med hans ikoniske bog ‘1984’ bruges nemlig hyppigt når der advares mod den stigende statslige overvågning.
Når der snakkes meget om Orwell, er det et tegn på, at vi står et farligt sted
Han havde et blik for det dystopiske, for samfundets konstante risiko for sammenbrud, og han har bedre end nogen anden skønlitterær forfatter forstået, hvordan totalitarismen virker.
Derfor føles det heller ikke betryggende at se ham komme frem i analogier og analyser.
Når der snakkes meget om Orwell, er det et tegn på, at vi står et farligt sted.
En anden Orwell
Da Orwell skrev ‘Lion and the Unicorn’ i 1941, stod Storbritannien også i en svær situation.
Op til Anden Verdenskrig havde den britiske regeringsledelse været vævende i forholdet til Hitler, og den daværende premierminister Neville Chamberlain er i sin eftertid blevet husket som eftergivende.
Det var for Orwell åbenlyst, at Hitler var en fjende og skulle behandles som en
”Ligesom størstedelen af befolkningen ønskede han ikke at betale prisen hverken for fred eller for krig,” skrev Orwell.
Allerede her står sammenligningen til det moderne Europa klart. Vores forhold til aggressive regimer var dengang som i dag et spørgsmål om, at vi ikke har lyst til at betale prisen for konflikt, men at prisen for at holde freden lidt endnu kan blive langt større.
Læs også:Anmeldelse: Anne Applebaums bog er afgørende for at forstå kampen om en nyverdensorden
Det var for Orwell åbenlyst, at Hitler var en fjende og skulle behandles som en, og i den forstand lægger han sig op ad den oprustningspositive tidsånd i dag.
Han kritiserede venstrefløjens pacifisme for at være profascistisk, fordi den kun svækkede den ene part i konflikten og lod fascisterne vinde frem.
En Orwell, der ikke kun er dystopiens Orwell, men lige så meget håbets
Men samtidig var krigen for Orwell ikke kun en fare, der skulle nedkæmpes, men en mulighed der skulle gribes for at skabe et mere retfærdigt samfund.
En mulighed for at forstå vores nation og os selv bedre.
Da jeg gav mig til at læse essayet, var det derfor også, som om jeg genfandt Orwell. En Orwell, der ikke kun er dystopiens Orwell, men lige så meget håbets.
En opsang til venstrefløjen
Først og fremmest mente Orwell, der selv havde kæmpet mod fascismen i Den Spanske Borgerkrig, at krigen fordrede, at den venstreorienterede intelligentsia, han til dels selv var en del af, måtte gøre op med deres ambivalente forhold til deres egne samfund og deres afsky over for den hjemlige kultur.
For Orwell var det ligeledes åbenlyst, at det britiske demokrati anno 1940’erne var et klasseopdelt og korrupt system
Han beskrev, hvordan intelligentsiaen i sin kritik af det begrænsede demokrati i datidens Storbritannien ofte blev blinde for totalitarismens fare.
Han karakteriserede deres logik således: ”Der er ikke megen ytringsfrihed i England; derfor er der ikke mere, end der findes i Tyskland.”
Jeg skal være den første til at indrømme, at den moderne venstrefløj også ofte har udøvet en lignende kritik af vores egne samfund.
Den vestligt styrede verdensorden
Da Mette Frederiksen udtalte, at den vestligt styrede verdensorden er den bedste, vi kommer til at få, skrev jeg i Politiken, at det krævede, at hun enten måtte ”være naivt fokuseret på Vesten eller ekstremt uambitiøs på verdens vegne”.
Det mener jeg sådan set stadig, og for Orwell var det ligeledes åbenlyst, at det britiske demokrati anno 1940’erne var et klasseopdelt og korrupt system, der langtfra var perfekt.
Fordi vi har noget at tabe – men måske også noget at vinde
Men det spørgsmål, han stillede den britiske venstrefløjs intelligentsia, lød:
”Spørgsmålet er ikke: ‘Kan du fremstille et debatklubagtigt argument til fordel for Hitler?’ Spørgsmålet er: ‘Accepterer du oprigtigt dette argument? Er du villig til at underkaste dig Hitlers styre?’”
Læs også:Han inspirerede Hitler og er nu genstand for voldsom debat
I dag lyder det spørgsmål: “Du kan lave et argument for, at Vesten er lige så problematisk en aktør som resten af verden. Men har du i virkeligheden lyst til, at Vesten taber? Er du villig til at leve i en russisk eller kinesisk styret verden?”
Svaret er åbenlyst nej, og på den måde viser Orwell, at kampen mod Rusland og de andre autokratier ikke er meningsløs.
Fordi vi har noget at tabe – men måske også noget at vinde.
Elitens krig?
For jeg tror, at der ligger en mere radikal pointe i ‘The Lion and the Unicorn’.
I Tyskland er 61 procent af unge tyskere imod værnepligten, og journalisten Ole Nymoen har fået en bemærkelsesværdig stor følgerskare, efter han skrev bogen ‘Hvorfor jeg aldrig ville kæmpe for mit land’.
Når store dele af Vesten, også danskere, ser deres samfund som styret af eliter, ser de også krigen som en krig for eliterne
Når jeg snakker med mine venner, er det størstedelen af dem, der ikke vil dø for Danmark.
Forklaringen på det findes ikke kun i karakteren hos unge mennesker, men i at villigheden til at kæmpe for ens land ikke kun bunder i et medfødt tilhørsforhold til nationen, men i samfundets evne til at tilbyde legitime berettigelsesforklaringer.
Når store dele af Vesten, også danskere, ser deres samfund som styret af eliter, ser de også krigen som en krig for eliterne, ikke for dem selv.
Således kan venstreorienterede omfavne dannebrog og åndelig oprustning
Uanset om man mener, det er rigtigt, må man tage stilling til det.
Med Orwells ord: ”Arbejderklassen vil komme til at udstå frygtelige ting. Og de vil udstå dem, næsten uden tidsbegrænsning, så længe de ved, hvad de kæmper for. (…) De vil have en form for bevis for, at et bedre liv venter dem selv og deres børn.”
Patriotismens forudsætning
Orwell minder om, at selvom de vestlige demokratier er uperfekte, må vi i krigstider lægge vores patriotismefobi fra os og kæmpe for dem.
Men han minder også om, at vores samfund og systemer ikke er fuldendte og retfærdige, og at patriotismen derfor ikke er givet, men kræver, at vi tror på vores demokratier og deres løfter om fremtiden.
Således kan venstreorienterede omfavne dannebrog og åndelig oprustning, ikke som tomme nationale markører, men som symboler på et samfund, vi tror på, er den bedste vej til en bedre fremtid.
Kommentarer
Bliver helt stolt, på mit…
Bliver helt stolt, på mit gamle Gymnasiums vegne !
Ja, det er sæedeles…
Ja, det er sæedeles velskrevet og velgennemtænkt. Men med Orwell går man nu heller ikke helt galt i byen :)
Jo flere der mister livet i…
Jo flere der mister livet i en krig, jo flere er parate til at kæmpe for at de dødes liv ikke var forgæves.
Jo flere der bliver fysisk og psykisk handicappede af en krig, desto flere er parate til at kæmpe for de nære som det gik ud over.
Jo flere der får smadret og ødelagt egen bolig, eget nærområde, ja egen by og lokalområde, desto flere er parate til at kæmpe og gå i krig for det tabte skal eller må jo på en eller anden måde give mening.
Jo flere der føler sig truede på den ene eller den anden måde, jo flere er parate til hævn, had, forsvarsformåen.
Jo længere en krig varer, jo flere der bliver ramt af krigen, desto tættere kommer vi på det altødelæggende opgør.
Langsigtede hævnforløb har været årsag til de fleste uoverensstemmelser og krige.
Rettidig omhu spiller en helt speciel rolle i konflikter, besættelser og krige.
Når Parisaftalerne foreskriver at landbruget og fødevareproduktionen skal skrues ned med 25% inden 2030, ja, så kommer hundredtusinder til at sulte.
Nogle udviser mere rettidig omhu end andre!
Sikrer sig god landbrugsjord!
Sikrer sig billigt kød, grøntsager, frugt, kartofler, korn, etc.
Nogle især de fattigste lande forbereder sig på mangelsituationen langt tidligere ende de rige og velforsynede lande.
Men når først blodsudgydelserne starter, fordi det diplomatiske korps er optaget af andet, ja, så er fanden løs i laksegade.
Den slags krige kan tilsyneladende kun stoppes af en ydre og langt stærkere magt.
Det gælder i klasselokalet, det gælder i sognepolktik, det gælder i regionspolitik, det gælder i landspolitik, det gælder i Europa, det gælder i magtbalancen efter 2. verdenskrig.
Når først krigen hærger og de første ofre har lidt unødigt, ja, så kommer oprøret, villigheden, kampånden, krigslysten.
I vores lille land har statsministeren på vegne af ofrene i Ukraine talt krigen op og op og op!
Krigen har nu kørt lige så længe som både 1. Og 2. verdenskrig, men endnu har ingen danske politikere været på besøg hos “fjenden”, talt med fjenden, endsige prøvet at forstå fjenden…
Statsministeren er verdensførende på en lang række områder, må vi forstå af hendes retorik, ja, ligefrem historisk verdensførende.
Men mest af alt verdensførende i krigsoprustning. Aldrig har et demokratisk vesteuropæisk land forandret sit forsvarsbudget så revolutionerende hurtigt og omfangsrigt som Mettes krigeriske meritter omsat i milliarder af kroner.
Og det på trods af at ikke en eneste dansker er blevet antastet af krigen - endnu!
Der er droner og cyper-krig, you name it!
Men hvor blev diplomatiet af! De månedlige flyveture til Moskva! Snakken om en bedr3 verden. Fordelingen af ressourcer så selv russere kan se en fremtid. Især for de fattigste!
Hvor blev nødhjælpen af til alle de russiske familier, der er parate til at sende deres sønner i krig. Det er den eneste fremtid der venter…
Engang var der arbejdsløshed i Danmark og unge danske mænd strømmede til de danske kaserner. Og de blev sendt til verdens brændpunkter. Demokratiet skulle udbredes til hele verden.
Nu har Parisaftalerne reduceret fødevareproduktionen i hele verden og priserne er røget i vejret! Danmark har i år verdensrekord i ansøgninger om julehjælp…
Nu skal pigerne i 8. klasse også i Kongens klæder! De unge skal forsvare resultatet af Parisaftalerne!
Men overalt i det demokratiske Danmark blev byrådene fyldt med kandidater, der er modstandere af Jernmarker til forsvar imod Putins jernhånd.
George Orwell for fuld udblæsning:
Læren fra George Orwell er en stærk kritik af totalitarisme og undertrykkelse, herunder masseovervågning, manipulation af sprog og farerne ved ubegrænset politisk magt. Hans forfatterskab advarer om, hvordan totalitære regimer kan kontrollere ikke kun handlinger, men også tanker, og hvordan sproget kan bruges som et politisk våben.
Afskaffelsen af Store Bededag. Krigen i baghaven imod Jernmarker. Urimeligt høje fødevarepriser på baggrund af Parisaftalerne og den grønne trepart.
Mette Frederiksen der sidder i aflagte F-16 fly sammen med Zelenskyj og taler krigen op!
Ingen diplomatiske møder med kæmpe delegation i Moskva: Emne: Energi, fødevarer, balancer i Østersøregionen, balancer i Europa/Rusland. Fremtiden for russere i en helt ny verden efter Murens fald.
Mette Frederiksens diplomatiske evner Hun startede sin folkeskoletid på Frydendal Skole.[43] Skolen lukkede dog få år efter, at hun startede,[43] hvorefter hun skiftede til Byplanvejens Skole, hvor hun gik frem til 1993. Hun blev student fra Aalborghus Gymnasium i 1996 og har en bachelor i administration og samfundsfag fra Aalborg Universitet i 2007 – og desuden en kandidatgrad i afrikastudier fra Københavns Universitet i 2009. Fra 2000 til 2001 arbejdede hun som ungdomskonsulent i den faglige hovedorganisation LO.
Om Mette Frederiksen nogensinde har læst eller forstået lidt George Orwell vides ikke.
Et "orwellsk samfund" refererer til et totalitært samfund præget af konstant overvågning, manipulation af sprog og historie, samt total kontrol over borgernes liv, som beskrevet i George Orwells roman 1984. Termen bruges til at beskrive en dystopisk fremtid med politisk undertrykkelse, hvor individets frihed elimineres gennem et magtfuldt "Store Søster og veninder” og en stat, der omskriver fortiden for at kontrollere nutiden
Kommunalvalget reducerede noget af det orwellske Danmark. Byrådene organiserer sig på kryds og tværs af partier og lokallister.
Det Orwellske Danmark:
Total kontrol: Staten har kontrol over alle aspekter af borgernes liv, herunder deres tanker og følelser, og styrer dem til at dyrke staten som en religiøs institution.
Opløsning af familien: Familien som samfundets grundpille fjernes eller undergraves af statens kontrol.
Ifølge Mette Frederiksen kan Danmark kun styres af Mette Frederiksen. Alle modstandere nedgøres og negligeres fra Folketingets religiøse talerstol. Ingen nær hende til sokkeholderne - hverken Enhedslisten, SF eller de blå. Ingen over ingen under!
PDO styres bedst fra København. Opdragelsen overgår til undervisningsministeren.
Om det Orwellske Danmark kan styre EU og vinde den endelige sejr over kosakkerne. Ja, det vil historien vise…
Kosakker var et historisk folk med tyrkiske rødder, der opstod på stepperne i Østukraine og Sydrusland omkring 1300-tallet. De var kendt for en høj grad af selvstyre og militær organisation, der fungerede som grænsevagter for østeuropæiske stater mod en gengældelse af land og privilegier. Kosakkerne er et østslavisk-ortodokst folk, der har spillet en vigtig rolle i historien for både Ukraine og Rusland.
En naiv tro på at dialog vil…
En naiv tro på at dialog vil påvirke det russiske syn på krigen mod Ukraine.
Hvis man læser Morten Lassen bog Historien som våben - Ruslands march mod fortiden - og ind i krigen . Vil man forstå hvorfor Putin ikke vil lytte til dialog.
Historien som våben er en bog om historiesyn og-brug i det russiske samfund , siden Putin kom til magten.
Begge dele har rødder langt tilbage i den russiske historie, og bogen , viser at invasionen langt hen ad vejen var business as usual og ikke burde været kommet som et chock.
Putins historiesyn er formet af Sovjetunionens helteskildringer , og patriotiske programmer indvier børn og unge i kulten om den Store fædrelandskrig , som anden verdenskrig kaldes i i Rusland.
Statuer af fortidens helte skyder op i alle russiske byer , historiske film hylder den almindelige russer og offervilligheden for fædre landet , og historieundervisningen er skåret ned til en enkelt historiebog , dom gør myter til sandhed , og diskussion af historien til landsforræderi .
Siden invasionen i Ukraine har propagandamaskinen spredt sine løgne, og et mørke midt på dagen har lagt sig over det russiske samfund .
I TV , i børnehavernes sandkasser , på gader og stræder , overalt marcheres der mod en lysende fortid .
Hvorfor bliver russiske kampvogne velsignet af ortodokse præster ?
Hvorfor er Stalin atter populær i Rusland ?
Og hvorfor sammenligner Putin sig selv med Peter den Store ? ( Uddrag fra bogens bagsideomtale )
Og hvorfor skal man tro på at Putin ændrer sit syn , bare han bliver mødt med diplomati og dialog ?
Der findes på DR TV en…
Der findes på DR TV en dokumentarfilm “Mr Nobody against Putin” der med skjulte optagelser viser den propaganda som det russiske styre indoktrinerer børn og unge med .
Det er ikke kun den…
Det er ikke kun den udefrakommende trussel fra AutokratiA/S - At vores Vestlige Liberale Demokratier er truet . Denne trussel kommer også indefra, hvor man ser populismen og nationalismens skadelige fremmarch flere steder i Vesten .
Efter "digitaliseringen" af…
Efter "digitaliseringen" af den danske befolkning er vi selv blevet den største trussel mod ødelæggelse af Danmark.
Jeg kan ikke længere genkende midt land som det var engang for ikke så længe siden.
I den optimale verden er der…
I den optimale verden er der hverken brug for våben eller militær.
Men nu lever vi altså i virkelighedens verden - og der er en række bullies out there, som vi er nødt til at kunne stå imod, hvis vi ikke skal blive løbet over ende. Fællesskab gør stærk! I første række Norden og de baltiske lande. Hvis det kommer til kamp, forsvarer man sit territorium. Det har mennesker til alle tider gjort - eller forsøgt på.
Det har i min optik ikke noget med nationalisme at gøre. Det er vist mere noget med at forsvare sin ret og sikre sit land og sine efterkommere.
Nationalisme er et vidt begreb. Min meget engelske og politisk korrekte londonske veninde var chokeret, da vi kørte en søndagstur i det danske sommerland, hvor dannebrog vejrede i haver, ved gårdbutikker, i indkørsler osv. Hun udtrykte sin forargelse over vores danske "nationalisme", og jeg måtte forklare, at for os ligger der ikke nationalisme bag brugen af dannebrog i alt fra søndagskaffe i kolonihaven, over fødselsdagslagkagen til julepynten. Eller gør der? Sådan har jeg i al fald aldrig selv opfattet det. Ikke en ekskluderende nationalisme i al fald. Men der var vist noget med Sønderjylland efter 1864 - og så alligevel ikke...?
En sag, der ikke er værd at dø for, er heller ikke værd at leve for. (Hvem sagde i øvrigt det?)
Til indlægget: Dobbelt plus…
Til indlægget: Dobbelt plus godt!
Jeg var pro Merkel og ville helst sende felthospitaler til Golfkrigene. I dag Kongstad missiler m.m. til, at sænke skibe m.m. og gerne mobile landenheder, samt bedre overvågning (Terma) og missil forsvar. Både og sværd og skjold.
Tilføj kommentar