Det begyndte som utopi, men endte som nazilaboratorium

Det var Europas største, mest moderne sindssygehospital og sanatorium. Alligevel er historien om Wiens gigantprojekt, samtidig med Sigmunds Freuds gennembrud, en tragisk historie. 

I et mindre essay, skrevet af Elo Nielsen og udgivet på Forlaget Multivers, bliver man introduceret til Steinhof i Wien. Byggeriet blev opført i årene 1905-1907, og selve ideen bag var intet mindre end revolutionerende. 

Tiden var spændt til det yderste med nye ideer om, hvordan den menneskelige hjerne og dets sind fungerer, på godt og på ondt. 

Sigmund Freud havde i 1900 skrevet den bog, der blev skelsættende for forståelsen af mennesket som et splittet dyr, der havde drifter, og som på godt og på ondt var selvkontrollerende via et ID (over-jeget). 

Denne splittelse i forståelsen af menneskets bevidsthed og drifter var revolutionerende, fordi det levnede plads til en undersøgelse af, om såkaldt sindssyge mennesker i grunden kunne helbredes.

Enten via terapi, som Freud selv agiterede for, eller også via andre sære ideer, der mere hældte til en fysisk forståelse af hjernens forviklinger. 

De er indbegrebet af det, vi kalder for Jugendstil eller art nouveau

Samtidig med, at man langsomt ændrede opfattelse af sindssyge mennesker, der i tidligere tider blev straffet og "afrettet", enten fordi man mente, at de var besatte af det onde, eller fordi man ikke mente, at der fandtes helbredelsesmuligheder, var forskellige "overklassesygdomme" dukket op. 

Man talte om "neurasteni’"og om "spleen", forårsaget af de hastigt stigende metropoler, der gjorde mennesket fremmedgjort og forvirrede sindet med overstimulation. Man talte om, at storbyernes sansebombardementer gav særligt sensitive folk livslede. 

Læs også:Når historien bliver til storfilm: Ansigt til ansigt med topnazist

Samtidig med udbredelsen af disse "modesygdomme", som den kulturelle klasse især svælgede i, var tuberkulose stærkt udbredt. Begge sygdomme fik de rige til at valfarte til sanatorier, hvor de kunne hvile ud og få et pusterum fra metropolernes sygdomsfremkaldende heksekedler. 

Den tyske forfatter Thomas Mann udgav romanen 'Der Zauberberg' (da: Trolddomsbjerget) i 1924, der satirisk skildrer disse sanatorier. Også den danske forfatter, Henrik Pontoppidan berører emnet og sanatoriets symbolske betydning, i romanen ‘De dødes rige’ fra 1912. 

Efter opførelsen af Steinhof i Wien bliver emnet og stedet også et tema i den østrigske forfatter Robert Musils roman, ‘Der Mann ohne Eigenschaften’ (da: Manden uden egenskaber), som han skrev på i årene 1921 og helt frem til sin død i 1942, og den ligeledes østrigske forfatter, Elias Canetti skrev over flere omgange om dette nye, sære sted. 

Rendyrket og pragmatisk arkitektur

Flere arkitekter var med til at tegne og kreere dette gigantiske projekt, men for eftertiden er det stjernearkitekten Otto Wagner, som man mindes og husker. 

Han stod blandt andet for opførelsen af kompleksets kirke, der på mange måder er indbegrebet af overgangen fra datidens fascination af klassicistisk stil til en mere rendyrket og pragmatisk arkitektur. 

Læs også:Nyt hovedværk om danskerne på den forkerte side af historien

De fleste, der har besøgt Wien, har bemærket Otto Wagners designs af metrostationer, der har hvide facader, iblandet stålkonstruktioner i malet grønt eller irret stål, iblandet guldornamenter og mønstre. 

De er indbegrebet af det, vi kalder for Jugendstil eller art nouveau. Kært barn har mange navne. I Danmark kaldte man denne retning for "skønvirke", og dens kendetegn er en forkærlighed for det originale, det organiske, det nationale og det ikke-maskinprægede. 

Stedets ideer emmede af fremtidens bedste og værste varsler

Strømningen var klart et opgør med den stigende industrialisering, og samtidig et forsøg på at forskønne hverdagens praktiske genstande, men i en ny og mere moderne form. 

Otto Wagner var tilknyttet Secessions-kunstnerne, og han mente for eksempel, at maleren Gustav Klimt var tidens mest betydelige maler. 

Men han var samtidig også meget fremmelig i sine arkitektoniske ideer, hvor han erklærede, at det praktiske var skønt i sig selv. 

Man ser det tydeligt i hans kirke til Steinhof, hvor hele rummet er praktisk anlagt, så det kan holdes klinisk rent, og hvor selv møblerne er kreeret således, at de syge ikke slog sig på skarpe kanter. 

Luksus til de rigeste

Hygiejne var vigtig for Otto Wagner og for hele ideen bag opførelsen af kompekset, der skulle være Europas største. Man mente, at det skulle bestå af omgivelser, der var præget af naturen, af ro og af ordentlighed. 

Men samtidig skulle komplekset også inddeles i forskellige sociale klasser, samt i klasser, der kategoriserede de forskellige patienter ned til mindste diagnostiske detalje. 

De mest gale og larmende blev isoleret og indespærret, og de fleste andre blev sat til at arbejde, som man mente kunne helbrede dem. De rigeste, der selv skulle betale for opholdet, fik derimod luksus fra øverste hylde, med fine, aristokratiske lokaler og fin mad.

Stedets ideer emmede af fremtidens bedste og værste varsler. 

Kort sagt, så forskede man også i racelære

Ideen om at syge kan helbredes og om forbedret hygiejne var klart fremskridt, der kom til at præge hele Europas byplanlægning i disse år, inklusiv Danmark, hvor Københavns beklemmende baggårdsarkitektur blev udfordret af blandt andet Brumleby på Østerbro, hvor lys og luft var i højsædet. 

Men der var også mindre flatterende ideer, der i disse år blev udviklet. Man forskede blandt andet i eugenik, der er læren om forbedring af arvemateriale. Kort sagt, så forskede man også i racelære. 

I Østrig var der dengang en stærk antisemitisk stemning, der var afgørende for tiden, og som også kom til at præge Adolf Hitler stærkt. Hitler var, som bekendt, opvokset i Østrig. 

Læs også:Han inspirerede Hitler og er nu genstand for voldsom debat

I Elo Nielsens essay om Steinhof forklares denne forvirrende antisemitisme, kombineret med, at det rent faktisk var rige jøder, der promoverede den mere moderne kunst, og som også prægede den moderne psykiatri og psykologi, ret indgående. 

Senere forskning har for eksempel påvist, at Otto Wagner, der ellers var ret politisk uafhængig, også var glødende antisemit. 

Men her stopper historien desværre ikke. 

Fra utopi til rædselskabinet

Efter Anschluss i 1938, hvor Hitler-Tyskland kuppede Østrig, indtog nazister Steinhof og gjorde komplekset til en del af deres udryddelsesfabrikker, hvor jøder blev sendt videre til koncentrationslejre, hvor sindssyge og dissidenter blev steriliserede og hvor "afvigende" børn blev dræbt med gift. 

I dag kan man se et mindesmærke for i alt 772 dræbte børn på Steinhof, etableret i 2003. 

Det meste af komplekset er i dag revet ned eller i så ringe en forfatning, at det ikke rigtig fremstår sådan, at man kan se hvordan det dengang så ud. Det er også grunden til, at man ikke har kunnet få UNESCO's anerkendelse som værende bevaringsværdig. 

Men Otto Wagners kirke og visse andre bygninger er endnu intakte, og de er indbegrebet af datidens jugendstil. Alle arkitektinteresserede burde tage vejen forbi, fordi bygningen og dekorationerne er imponerende. 

Læs også:Forfatter blotter det manglende opgør med nazismen, så man skælver

Elo Nielsens essay er kort men mættet med information. Han skriver i en smittende og meget inspirerende stil, der i sin form er idéhistorisk. 

Dog kunne man godt ønske sig mere information om tidens arkitektur, her især om udbryderen over dem alle, Adolf Loos, der gjorde ideen om en ny art pragmatisk arkitektur en tand mere radikal end Otto Wagner. 

Arkitekturen blev dengang intenst debatteren af tidens førende intellektuelle, og dette kunne godt fylde noget mere i essayet. 

Men historien om et sindssygehospital og et sanatorium, der nærmest fremstod som en utopi, men endte med at blive et rædselskabinet for nogle af datidens mørkeste ideer om race og sundhed, er interessant i sig selv, og netop det får man tydeligt illustreret og forklaret i essayet. 

Elo Nielsen: 'Steinhof. Fra Utopi til nazilaboratorium'. Essay. Illustreret med fotos i farver og s/h. 103 sider. Forlaget Multivers, 2026.