Forstå konstruktionen bag Det Faglige Hus
Forstå konstruktionen bag Det Faglige Hus
Det Faglige Hus kalder sig Danmarks største fagforening, men er i virkeligheden et brand, der dækker over tre fagforeninger, en a-kasse, 11 ejendomsselskaber, et holdingselskab og en række forsikringsselskaber
Den gule fagforening Det Faglige Hus rundede ved årsskiftet 200.000 medlemmer. Eller det vil sige – faktisk er der juridisk set ikke noget, der hedder Det Faglige Hus.
Det er et brand, der dækker over 18 cvr-numre: En a-kasse og tre fagforeninger: Funktionærkartellet/TeknikerSammenslutningen (FK/TS), Fagforeningen Danmark og 2B – bedst og billigst. Og en hel del mere.
Fagforeningerne ejer tilsammen et holdingselskab (DFH Holding), som igen ejer ni ejendomsselskaber. DFH Holding har yderligere oprettet to ejendomsselskaber, som i dag er ejet af Det Faglige Hus A-kasse.
Nogle af ejendomsselskaberne er stiftet som noget helt andet – eksempelvis vikarbureauer.
Dertil kommer en række forsikringsselskaber, som personer i Det Faglige Hus’ inderkreds i løbet af de seneste 15 år har stiftet eller overtaget og lukket eller solgt helt eller delvist.
Forskellen på traditionelle og gule fagforeninger
De traditionelle fagforeninger forhandler overenskomster for medlemmerne, og er en del af det etablerede konfliktsystem. Disse fagforeninger har af samme grund tillidsfolk på nærmest hver arbejdsplads - og på større arbejdspladser en gruppe af tillidsfolk med en fællestillidsmand i spidsen.
De traditionelle fagforeninger organiserer typisk folk inden for ét specifikt fag i et enkelt fagforbund.
Gule fagforeninger er typisk tværfaglige og billigere at være medlem af, da de ikke indgår og vedligeholder overenskomster - eller kun indgår et fåtal af overenskomster. Tillidsfolk har de typisk heller ikke. De fører heller ikke sager i det arbejdsretlige system.
Forsikringsselskaberne har i øvrigt gennem årene opereret under et væld af navne og ejerskabskonstruktioner, der gør det vanskeligt udefra at skelne mellem de forskellige enheder.
To af forsikringsselskaberne eksisterer stadig. Det ene har ændret formål fra forsikringsvirksomhed til ”virksomhed med handel og rådgivning”.
Det andet hedder i dag Det Faglige Hus Forsikringsagentur – men er delvist ejet af Forsia Forsikring, tidligere kaldet Sønderjysk forsikring.
Få det visuelle overblik
Går man via DFH Holdings hjemmeside – hvad de færreste medlemmer formentlig gør, eftersom Det Faglige Hus ikke fortæller om holdingselskabet i deres medlemskommunikation – er der faktisk et organisationsdiagram, der viser de aktive selskaber. Der mangler dog et ejendomsselskab, som DFH Holding overtog så sent som i foråret 2025.
Sådan har vi gjort
Det Faglige Hus lægger meget få oplysninger ud offentligt. Basale oplysninger som hvem der sidder i ledelsen, eller hvordan medlemskontingenterne i store træk bliver forvaltet, fremgår ingen steder på deres hjemmeside.
Denne artikel bygger på oplysninger fra cvr-registret og fra aktindsigter hos forskellige myndigheder samt research i åbne kilder.
På hjemmesiden står, at DFH Holding er ”etableret for at sikre, at fagforeningernes og a-kassens kapital bliver forvaltet på en ansvarlig og fordelagtig måde”.
Læs også:Så svært er det for medlemmer at få at vide, hvem der sidder i ledelsen af Det Faglige Hus
Hvordan det præcis foregår, har vi sat os for at undersøge i denne serie.
Er du forvirret over de mange foreninger og selskaber under brandnavnet Det Faglige Hus?
Fortvivl ikke. Vi har lavet vores eget visuelle overblik, som du kan gå på opdagelse i. Hold musen på de enkelte cirkler for mere information.
Læser du på på mobil? Hold mobilen vandret og zoom ind og ud.
Kommentarer
Godt arbejde! Det ligner…
Godt arbejde! Det ligner mere og mere så’n lidt en Tvind-agtig opbygning, der er uigennemskuelig og måske oveni købet på kant med det lovlige?!
Godt arbejde! Det ligner…
Godt arbejde! Det ligner mere og mere så’n lidt en Tvind-agtig opbygning, der er uigennemskuelig og måske oveni købet på kant med det lovlige?!
Trist, at der ikke er noget…
Trist, at der ikke er noget at se, hvis men benytter Mozilla Firefox, hvilket siden ikke er optimeret til, og man dermed er tvunget til at benytte eks. Google Chrome, hvilket jeg ikke ønsker.
Tilføj kommentar