Indtagende udstilling om potteplanternes stille liv i dansk maleri

Potteplanternes historie i dansk maleri er indtagende og smuk som bare fanden. Danskerne har verdensrekord i indkøb af potteplanter. 

Derfor er det heller ikke så underligt, at dansk malerkunst er fyldt til randen med “hyggeplanten” pr. excellence. To kunstmuseer sætter p.t. fokus på netop det. 

Det kan måske, umiddelbart, komme bag på en, at danskerne er dem, der køber flest potteplanter pr. indbygger, og det er måske derfor nærliggende også at antage, at vi er gode til at passe på blomster. 

Men det kan jo også handle om, at vi måske er dårlige til netop det og derfor hele tiden må købe nye blomster, når vores planter derhjemme dør. 

Sådan er det i hvert fald for undertegnede, der i virkeligheden nok skammer sig lidt over netop det, men alligevel ikke tager mig sammen, så jeg ikke drukner mine planter eller lader dem tørre for meget, giver dem for meget direkte sol eller omvendt. Planterne er der bare, og de skiftes altså ud i tide og utide.

Flora danica

Historien om potteplantemaniens indtog i de danske hjem kan i grunden forklares delvist enkelt: I oplysningstiden fandt den svenske botaniker Carl von Linné på et klassificeringssystem til planterne og deres respektive slægtskaber. 

Det blev startskuddet til en variabel indsamlings- og registreringsmani, der foregik i hele verden. 

Læs også:Bare vent og se. Denne roman om indføring i kunstens historie bliver også en kæmpe succes i Danmark

Carsten Niebuhrs rejser handlede blandt andet om at få indsamlet frø og planter til den danske konges samling, og i 1761 begyndte man at forfatte det nok mest spektakulære illustreret bogværk i skandinavisk historie: ‘Flora danica’, der først blev afsluttet i 1883. 

Heri blev registreret og gengivet samtlige floraforekomster i Skandinavien. I slutningen af det 18. og begyndelsen af det 19. århundrede slog kolonialhandlen igennem, og her ramte plantemanien det bredere borgerskab. 

H.C. Andersen interesserede sig også for botanik og biologi generelt, og han samlede også på muslingeskaller

De første blomsterhandlere åbnede i København. De romantiske kunstnere tog manien til sig, og de skildrede både de mere eksotiske – og meget dyre – planter fra hele verden, men også de danske planter, samtidig med at den nationale identitet blev vakt. 

Et eksempel på denne vidensmani kan ses i Wilhelm Marstrands maleri fra 1856 af frøken Annette Hage, der underviser sin broders søn i naturvidenskab.

Drengen sidder med en botanisk bog i hånden, på bordet står en buket blomster, og ved siden af ser man en lille bunke skaller. H.C. Andersen interesserede sig også for botanik og biologi generelt, og han samlede også på muslingeskaller. 

Topbillede

Naturalisterne med Georg Brandes som bannerfører tog også manien til sig i den sidste tredjedel af det 19. århundrede. 

Forfatteren J.P. Jacobsen oversatte Charles Darwin til dansk, og de unge forfatterspirer såsom Henrik Pontoppidan og Johannes Jørgensen lod sig indskrive på Polyteknisk Læreanstalt i stedet for at studere de æstetiske fag. 

Denne florale mani blev også en art livsstil for den almene dansker, der havde potteplanter i deres vinduer, og som malerne portrætterede i det uendelige.

Og selvfølgelig var tidens indflydelsesrige familier med på moden, og de skabte vinterhaver og drivhuse med store florale samlinger.

Rørbyes mesterlige maleri

Staten fik bygget væksthuset i det nuværende Botanisk Have, og Glyptoteket fik også sin prangende indre pavillon med store palmer.

Ikke mindst kunstmæcenerne, der siden har skænket deres samlinger til staten til blandt andre Den Hirschsprungske Samling og Ordrupgaard, var også interesseret i botanik. 

Og det er denne inspiration og kombinationen af kunst og natur, der har foranlediget de to museer til efterårets dobbeltudstilling til at stille skarpt på potteplanterne i dansk malerkunst.

Potteplanterne og vinduet til sammen giver sådan et sært indtryk af noget kontemplerende

Og selvfølgelig er selve udstillingens plakat prydet af Martinus Rørbyes mesterlige maleri, ‘Udsigt fra kunstnerens vindue’ (1823-27). 

Det er enestående af flere årsager, men nok især fordi dets kombination af ude og inde samt tematik bliver så dominerende for dansk identitetsdannelse og repræsentation i maleriet. 

Potteplanterne og vinduet til sammen giver sådan et sært indtryk af noget kontemplerende, der synes at resonere så godt med den nordiske melankoli og samtidig også med det, som vi forbinder med hygge.

Topbillede

Udstillinger på de to museer viser til fulde, at dansk kunsthistorie er spækket med malerier af denne type, og spøjst nok kan man så tydeligt se inspirationen fra den hollandske mestermaler, Johannes Vermeer (1632-75), der malede så mange portrætter, med det let kolde lys, der strømmer ind fra et vindue. 

Ligesom Vermeer malede Vilhelm Hammershøi heller ikke potteplanter, men det var der et utal af andre, der gjorde, i samme stil som disse mestre. 

På udstillingerne kan man blandt andet se, at L.A. Ring gjorde dette til et af sine genkommende tematikker, og han malede både kvinder og mænd, der arbejder ved vinduet, smukke, unikke og så spækket med stemning.

Topbillede

Foruden de vidunderlige malerier er Rørbye og Ring, ses naturligvis også en række akvareller af Anna Syberg, der nok er en af Danmarks bedste blomstermalere, og en fornyer af slagsen, der sammen med resten af Fynbomalerne fik indført en mere levende, farvemættet og moderne stil i dansk kunst.

Topbillede

Men det var den romantiske maler Johan Th. Lundbye, der var den første egentlige nationalt orienterede kunstner, der begyndte at male den danske flora mere intenst. 

Hans mange tegninger af skandinaviske blomster er enestående. Men hos fynbomalerne ser man i stigende grad et fokus på den nære natur, og de smukke, farvede hyacintglas dukker op på deres lærreder. 

Læs også:Ny udstilling viser naturens og øjeblikkets skønhed

Det kan nok undre, at udstillingerne ikke har stillet mere skarpt på skellet mellem interessen for importerede blomster, og så den stigende interesse for lokale planter, der netop opstår i gennem hele det nittende århundrede, især fordi det nu engang også er en meget central del af nutidens debat om genopdagelse og fornyet varetagelse af naturen.

Topbillede

Derudover er selve tematikken for udstillingerne godt fundet på, og denne flugter glimrende med tidens strømme. 

Og så er det også glimrende, at begge museer sætter fokus på samlingernes ophavsfamilier, og deres interesse for blomsterne, hvilket nok især gør sig gældende på Ordrupgaard, hvor vinterhaven samt den gamle hovedbygnings espallier er så imponerende, og bør tages med som et udtryk for hele ideen bag deres samlermani. 

Udstillingerne er forskningsbaseret, og man har arbejdet med tværfaglighed, hvilket især kommer til udtryk i tre podcasts, der er skabt i samme forbindelse. 

Det er ellers ikke noget, som undertegnede normalt giver sig i kast med, men i denne forbindelse er det vigtigt at lytte til disse, fordi man her får en dybere forståelse af de tanker, der ligger bag udstillingerne af malerierne. 

Udstillingerne forsøger at tegne et mentalt billede af denne blomstermani

Desværre har man ikke fokuseret på Flora danica, hvilket er ærgerligt, blandt andet fordi, at Den Kgl. Porcelænsfabrik skabte et stel med motiver fra værket, og forbi blandt andre Anna Syberg begyndte sin indledende karriere som blomstermaler der.

Det samme gælder for eksempelvis Arnold Krog, der også er repræsenteret på udstillingen med et maleri, blev kunstnerisk leder på flere porcelænsfabrikker, der gjorde Danmark verdensberømt for landets smukke kunsthåndværk, der tog udgangspunkt i flora og fauna. 

Blomstermani og kønshistorie

Til gengæld fortæller udstillingerne historien om potteplantemanien mere alment, ud fra især to spor: 

Kolonialismens skabelse af et marked for eksotiske blomster, og almuens interesse for drivhuse og ‘levende gardiner’, i form af blomsterkrukker i vindueskarmene. 

Udstillingerne forsøger at tegne et mentalt billede af denne blomstermani, og fokuserer selvfølgelig også på kønshistorie, og kommer frem til, at kvinders syslen med planter blev ligestillet med deres ‘omsorgspligt’ over for børnene. 

Denne del er mindre interessant, i undertegnedes øjne, og nok især fordi det i grunden er svært at se det som reel forskning, men mere formidling af allerede kendt viden. 

Under alle omstændigheder er udstillingerne utroligt smukke og indtagende

Det andet spor som udstillingerne følger, er blomsterne som markør for social status, hvilket heller ikke er ny viden, men i grunden ret underholdende, at høre om, at man engang kunne anmelde tyveri af planter, som vi i dag finder alle vegne, simpelthen fordi de dengang var så sjældne og dyre. 

Under alle omstændigheder er udstillingerne utroligt smukke og indtagende, og man bliver klart visuelt klogere på en særlig nordisk stil, med alt det kolde lysindfald fra vinduer og al den syslen med håndværk og læsning. 

Denne særlige, tyste stil, hvor naturen ikke fremstår så overvældende og uoverskuelig, men holdes tæmmet, i potter, der kan inspirere til drømme om fjerne verdener, men samtidig gøre en tryg ved, at hjemme nu engang er bedst!

Plantefeber: Verden i vindueskarmen. Dobbeltudstilling. Den Hirschsprungske Samling og Ordrupgaard. 3.9. 2025 -11.1-2026. Udstillingen fortsætter efterfølgende til Faaborg Kunstmuseum 1.2. - 6.9. 2026.