Klumme: Litteraturens slør og sladder
Klumme: Litteraturens slør og sladder
Jørgen Burchardts grundige bog drukner i kendisopgør og mediestøj, mens den faglige dokumentation om en reel miljøkatastrofe ignoreres. Det er et problem, især når virkeligheden, som Jørgen Burchardt beskriver, gentager sig igen og igen, mener Egon Clausen
Som forfatter er det ikke nok at have skrevet en fremragende bog om et emne af stor betydning for os alle.
I dagens Danmark skal der mere til, for her hersker det litterære establishment sammen med sensationslystne medier over opmærksomheden.
Nogle forfattere fremhæves, andre gøres usynlige. Det er der mange eksempler på. Forfatteren Jørgen Burchardt kan tjene som et aktuelt eksempel.
Han er en nydelig ældre herre, der så vidt vidende ikke blev forsømt i sin barndom.
Hans mor var ikke et pilleslugende nervevrag, og hans far var heller ikke en voldsparat alkoholiker, hans lærere var ikke pædofile magtmennesker, og han selv har sandsynligvis ikke været i seng med sin forlægger.
Han er kort sagt røvkedelig, så ham er der ingen interesse for
Han er en ganske almindelig mand. Han er gift med en kvinde og lever et stilfærdigt liv i en lille by på Fyn. Sådan noget trækker ikke overskrifter i den litterære verden, og hvad værre er:
Som forfatter skriver han faglitteratur. Suk. Suk. Han digter ikke. Han søger sandheden i støvede arkiver. Han er kort sagt røvkedelig, så ham er der ingen interesse for.
Problemer under debat
Jørgen Burchardts seneste bog handler om Cheminova og den er fyldt med konkrete oplysninger om fabrikken fra dens begyndelse i 1938. Det var stort.
Fabrikken stod i lange tider for skønne drømme om vækst, velstand og sunde fødevarer til alle.
Skal det stoppes, kræver det oplysning. Derfor at hans bog væsentlig, men hvad sker der?
Den svinede godt nok sine omgivelser til, men det var en del af omkostningerne, så fabrikken fik politisk og juridisk støtte fra den danske elite, og folk i Vestjylland var også jublende glade for den velstand, som fabrikken gav dem.
Alle troede på dens drøm om en lys og lykkelig fremtid, lige indtil græsplænerne visnede, og fiskene i havet døde. Så skiftede stemningen, og nu skal der ryddes op for milliarder.
Læs også:Cheminova: Et stykke danmarkshistorie, der gentager sig igen
Burchardt slutter sin bog med at spørge, om det kunne ske igen, og han svarer, at det kan det, og det gør det. Det sker hver dag kloden rundt, og vi er lige så magtesløse, som borgerne var dengang.
Skal det stoppes, kræver det oplysning. Derfor at hans bog væsentlig, men hvad sker der?
Forkert fokus
To halvkendisser i det litterære miljø har skrevet romaner om Cheminova, og nu ryger de i totterne på hinanden.
Den ene beskylder den anden for at have stjålet sit stof fra den ene, og de har forresten også været i seng med hinanden, så det er guf, gossip og guld værd i medierne, og den litterære lilleverden kaster sig ud i orgier af ord.
Den miljøkatastrofe, som Cheminova har været årsag til, er således helt fraværende i spalterne
De store dagblade bruger hele sider på at skrive om sagen, der handler om Cheminova, uden egentlig at gøre det.
Den miljøkatastrofe, som Cheminova har været årsag til, er således helt fraværende i spalterne. Det samme er Jørgen Burchardts bog.
De læser i stedet i de glittede ugeblade
Sådan kan det litterære establishment få virkeligheden til at forsvinde bag et slør af sladder.
Det kan ikke undre, at en stor del af den danske befolkning er holdt op med at interessere sig for dansk litteratur.
De læser i stedet i de glittede ugeblade. Der er sladderen ofte bedre, og der kan de også se flotte fotografier med alle kendisserne.
Tilføj kommentar