Lad skolevæsenet leve igen

For ti år siden udkom en lille klog bog om den stakkels folkeskole. 

Bogen er særdeles væsentlig og vedkommende, men den har tilsyneladende været helt uden indflydelse på skolens udvikling, og det er bare ærgerligt. 

Bogen er skrevet af Per Fibæk Laursen, professor ved Center for Grundskoleforskning, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. 

Den hedder ‘Drop ambitionerne – og lav en bedre undervisning’. Den udkom i 2015. 

Topbillede

Allerede dengang udviste skolen krisetegn, og siden er de vokset. 

Eleverne mistrives, skolefraværet vokser, og mange børn forlader skolen uden at kunne læse og skrive. 

Regne kan mange heller ikke mere. 

Mange har travlt med at skælde ud på de ansvarlige, hvem det så måtte være. 

Men meget tyder på, at den nugældende lov om folkeskolen bærer en stor del af skylden for den triste udvikling.

Nye modeller

Loven bygger på en kapitalistisk tankegang, der anskuer læringsprocessen som en økonomisk transaktion, hvor uddannelse bliver set som en vare, der skal udbydes af skolen, leveres af læreren og forbruges af eleven.

Den enkelte lærers position reduceres fra at være klassens leder til en servil ekspedient, der skal handle ud fra princippet om, at kunden altid har ret.

Den slags pædagogiske modebølger er ikke ukendte i den pædagogiske verden

Systemet er blevet praktiseret i New Zealand, og danske politikere blev begejstrede for den effektivitet, som det tilsyneladende indebar. 

De var desuden trætte af 68’ernes reformpædagogik, så de tog med ubekymret glæde imod den newzealandske model, og den strøg derefter som en modebølge gennem den danske skoleverden.

Den slags pædagogiske modebølger er ikke ukendte i den pædagogiske verden. 

Et døende væsen

Det ved Per Fibæk Laursen meget om. 

Han opfatter skolevæsenet som et levende væsen. Det vil sige en stor, aktiv mekanisme, der har følehorn ude i den omgivende verden, og når dette væsen støder på noget nyt og interessant, bliver det importeret her til landet. 

Læs også:Debat: Den sorte skole er her

Der udgives bøger om det, der holdes konferencer, og man begynder at bruge ideerne i praksis. 

Efter cirka fem år når begejstringsbølgen sit maksimum med adskillige bøger, masser af udviklingsprojekter, artikler og konferencer.

Det er sådan noget, der sker, når skolevæsenet får lov til at fungere på sine egne præmisser

Men efter et par år på toppen ebber bølgen langsomt ud, for i mødet med skolens virkelighed har det vist sig, at der var fejl og mangler i systemet, så bølgen lægger sig.

Det betyder imidlertid ikke, at alting bliver som før, for nogle af dets ideer viste sig at være gode nok, og de lever så videre i skolernes hverdag.

Det er sådan noget, der sker, når skolevæsenet får lov til at fungere på sine egne præmisser.

Den ulykkelige folkeskolesituation

Her i landet blev lovgiverne imidlertid så begejstrede for ideen om læring, at de i 2013 ophøjede den til lov og fastsatte mere end 3000 mål for elevernes indlæring, og disse mål skulle følges i alle landet skoler.

De satte kort sagt skolevæsenets egen autonomi ud af kraft, og det er utvivlsomt en af årsagerne til den ulykkelige situation, som den danske folkeskole, dens lærere og dens elever befinder sig i.

De er tvunget til at arbejde med metoder, der ikke dur. Derfor er løsningen på skolekrisen ikke at nedsætte endnu et ekspertudvalg der skal se på enkelte udvalgte områder som for eksempel skolevægring. 

Den har stadigvæk meget godt og klogt at sige om folkeskolen i dag

Det vil sandsynligvis ikke føre til andet end endnu en dynge papirer med velmente, men virkningsløse råd. 

En effektiv løsning vil derimod være at erstatte den nugældende skolelov med en lov, der gengiver lærerne deres myndighed og skolevæsenets dets autonomi. Inspiration og viden herom kan hentes i Per Fibæk Laursens lille bog. 

Den udkom som sagt for ti år siden, men den har stadigvæk meget godt og klogt at sige om folkeskolen i dag. Læs den, og giv den omsider den betydning, som den fortjener.
 

Per Fibæk Laursen: DROP AMBITIONERNE – og lav en bedre undervisning. 125 s. Hans Reitzels Forlag, 2015