Læserglæde og læserrevolution

Lea Fløe Christensen er revolutionær. I det mindste på det litterære område. Hun vil demokratisere vores brug af bøger, så mange flere mennesker kan få et bedre læseliv. 

Derfor skal alle de bedrevidende anmeldere væltes fra deres troner. De udøver nemlig en magt, der ikke tilkommer dem. 

De rangordner bøger, giver dem hjemmelavede karakterer og fungerer som paver i et autoritært system, der forlanger, at forfattere såvel som læsere skal bøje nakken og rette sig underdanigt efter deres domsafsigelser. 

Lea Fløe Christensen er litteraturformidler og kender bøgernes verden fra boghandlerens såvel som fra bibliotekarens synspunkt. 

Hendes bog er fyldt med gode råd og vink om fordybelse, læsehumør, læsefællesskaber, læsetid, læselommer og meget mere. 

Hun er også selv en stor læser, der citerer fra danske forfattere såvel som udenlandske forfattere som Hartmut Rosa, Amitav Ghosh, Wislawa Szymborska og Ursula Le Guin. 

Plads til den litterære symfoni

Sammen med hende er man i godt selskab. Hendes bog bør også ses som et indlæg i en litterær verden, der er præget af dybe interne konflikter, for det handler ikke blot om litterær dannelse, men også om magt. 

Kulturel magt. En af konflikterne i det litterære univers handler om, hvad god litteratur er. 

Litteraturens verden er som et symfoniorkester

Den fremherskende antagelse går ud på, at den egentlige litteratur kun findes i form af fortællende fiktion, mens alt det andet er anden- og tredjerangslitteratur, men sådan er virkeligheden ikke. 

Litteraturens verden er som et symfoniorkester. De forskellige genrer kan sammenlignes med forskellige instrumenter. 

Der skal også være fløjter, trompeter, klarinetter, basuner og slagtøj

I musikkens verden er der strygere, blæsere og slagtøj. I litteraturen er der skønlitterære, faglitterære og lyriske genrer. 

Tilsammen spiller de en mægtig litterær symfoni. I Danmark er der desværre sket det, at en enkelt litterær genre, nemlig den skønlitterære, har opkastet sig til at være finere og mere litterær end andre. 

Flere instrumenter

Det er en ulykkelig udvikling. Det svarer til, at et symfoniorkester stort set kun består af strygere. Vi kan ikke undvære dem, men det skal ikke være violiner det hele. 

Der skal også være fløjter, trompeter, klarinetter, basuner og slagtøj. Det har Lea Fløe Christensen også blik for.

Faglitteratur bliver ikke bedre af at efterligne andre genrer

Hun begræder, ”at der stadig hersker en opfattelse af, at faglitterære bøger … ikke kan være rørende, sjove, stemningsfulde, action-packed, smukke. For det kan de, og det er de”. 

Når det gælder faglitteratur, er der desværre nogle huller i hendes begejstrede viden. Hun fremhæver således noget, som hun kalder ”fortællende faglitteratur”, der bruger skønlitterære former, men her mangler hun et teoretisk fundament. 

Læs også:Kulturkamp: Der skal være plads til bøger, som rent faktisk bliver læst

Faglitteratur bliver ikke bedre af at efterligne andre genrer. En trompet skal ikke lyde som en violin. 

Problemet er, at faglitteratur ikke er en genre for sig, men et samlebegreb, der omfatter mange forskellige genrer, hvoraf nogle rummer store kunstneriske kvaliteter, mens andre serverer faktuelle kendsgerninger uden flere lag af betydninger. 

Mindre magt til parnasset

Grænsedragningen mellem genrerne er et resultat af en bitter magtkamp i Dansk Forfatterforening, hvor en lille gruppe af skønlitterære forfattere brød ud af fællesskabet og fik kulturpolitikerne til at bevilge en biblioteksafgift, der belønnede skønlitteratur med en sats, der var næsten dobbelt så høj, som den der tildeles faglitteratur. 

Det er nok en af årsagerne til, at en del essays, rejseberetninger, erindringer og deslige bliver kategoriseret som romaner.

Man må ønske, at hun får held med sit ønske om at fratage smagsdommernes deres magt

Der er penge i definitionen. Dette er dog en detalje i det samlede billede. Fløes bog er pragtfuld. Hun har så meget på hjerte, at det næsten er for meget, men lad gå.

Bogen lyser ikke blot af læseglæde og skrivelyst, men også af respekt for læserne og deres valg. 

Man må ønske, at hun får held med sit ønske om at fratage smagsdommernes deres magt og sætte læserne på deres retmæssige plads som dem, der afgør, hvad en god læseroplevelse er for hver enkelt af dem.

Lea Fløe Christensen. En mand med en ged på side 251. 325 sider. Turbine 2025