Mette F. sender klart svar til Donald Trump: Stop truslerne
Mette F. sender klart svar til Donald Trump: Stop truslerne
Statsministeren smider fløjlshandskerne efter at USA’s præsident igen udtaler, at USA “har brug for Grønland” - natten til mandag fortsætter Donald Trump med at håne Danmarks forsvarsindsats i og omkring Grønland
USA’s præsident, Donald Trump, udtalte - lige efter et pressemøde lørdag, hvor den amerikanske præsident gjorde det klart, at USA vil ‘styre’ Venezuela indtil videre - endnu engang, at USA “absolut har brug for Grønland”.
Udtalelsen faldt i interview med det amerikanske medie The Atlantic.
Udtalelsen fik søndag statsminister Mette Frederiksen (S) til for alvor at smide fløjlshandskerne.
“Giver absolut ingen mening”
I en officiel udtalelse søndag udsendt af Statsministeriet understreger statsminister Mette Frederiksen således, at USA ikke kan annektere et af de tre lande i Rigsfællesskabet:
“Jeg er nødt til at sige det meget direkte til USA,” indleder statsministeren og fortsætter:
USA har ingen adkomst til at annektere et af de tre lande i Rigsfællesskabet
“Det giver absolut ingen mening at tale om, at det skulle være nødvendigt for USA at overtage Grønland. USA har ingen adkomst til at annektere et af de tre lande i Rigsfællesskabet.”
Mette Frederiksen understreger, at Danmark - inklusive Grønland - er medlem af NATO. Og Kongeriget Danmark er omfattet af NATO-alliancens sikkerhedsgaranti:
“Kongeriget Danmark - og dermed Grønland - er en del af NATO og er dermed omfattet af alliancens sikkerhedsgaranti. Vi har allerede i dag en forsvarsaftale mellem Kongeriget og USA, der giver USA vid adgang til Grønland. Og vi har fra Kongerigets side investeret markant i sikkerheden i Arktis.”
Mette Frederiksen opfordrer på den baggrund USA - herunder ikke mindst Donald Trump - til at stoppe truslerne om at overtage Grønland:
“Jeg vil derfor kraftigt opfordre til, at man fra USAs side stopper truslerne mod en historisk tæt allieret og mod et andet land og et andet folk, som meget klart har sagt, at de ikke er til salg.”
Danmarks ambassadør i USA, Jesper Møller Sørensen, understreger i et opslag søndag på det sociale medie X, at “vi forventer fuld respekt for Kongeriget Danmarks territoriale integritet”.
Trump håner videre
Donald Trump gentog dog allerede natten til mandag, at USA har brug for Grønland “af hensyn til den nationale sikkerhedssituation”:
“Men jeg vil gerne sige dette om Grønland. Vi har brug for Grønland af hensyn til den nationale sikkerhedssituation. Det er så strategisk. Lige nu er Grønland dækket af russiske og kinesiske skibe over det hele. Danmark kommer ikke til at være i stand til at løfte opgaven,” sagde Trump under en flyvning med Air Force One og fortsatte:
Danmark vil ikke være i stand til at gøre det
“Vi har brug for Grønland af hensyn til national sikkerhed, og Danmark vil ikke være i stand til at gøre det, det kan jeg sige jer.”
Trump gjorde samtidig hvad han kunne for - endnu engang - at latterliggøre Danmarks forsvarsindsats i og omkring Grønland:
“Ved I, hvad Danmark gjorde for nylig? For at øge sikkerheden på Grønland? De tilføjede endnu en hundeslæde.”
Trump nævnte i den forbindelse ikke, at SVM-regeringen og forsvarsforligskredsen - i tæt samarbejde med Grønland og Færøerne - sidste år besluttede at styrke forsvaret i Grønland og det arktiske område med blandt andet arktiske skibe, maritime patruljefly, et nyt hovedkvarter for Arktisk Kommando, flere droner og et nordatlantisk søkabel mellem Grønland og Danmark for samlet 42 milliarder kroner (Delaftale I om Arktis udgør 14,6 mia. kr. og delaftale II om Arktis udgør andre 27,4 mia. kr.).
For samlet 42 milliarder kroner
Trump lod derimod forstå, at hans fokus lige nu ikke er Grønland, men derimod Venezuela, Ukraine og Rusland:
“Vi vil bekymre os om Grønland om omkring to måneder. Lad os tale om Grønland om 20 dage.”
Opdateret kl. 14.25
Sverige, Norge og Finland bakker Danmark fuldt ud op, efter at statsminister Mette Frederiksen (S) søndag aften bad USA om at stoppe truslerne mod Danmark og Grønland. Det fremgår af opslag på det sociale medie X fra Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, og Finlands præsident, Alexander Stubb. "Det er kun Danmark og Grønland, som har ret til at bestemme i spørgsmål, som handler om Danmark og Grønland. Sverige støtter fuldt ud vores naboland," skriver Ulf Kristersson blandt andet.Sverige, Norge og Finland bakker op
Kommentarer
Hvis Donald Trump vil have…
Hvis Donald Trump vil have Grønland, så tager han det, og dette helt uanset diverse protester fra bla de øvrige nordiske lande og visse EU-lande. Men han vil formentlig i første omgang prøve at tage det uden samtidig at sprænge Nato, dvs uden at bruge millitær magt.
Han kunne eksempelvis finde på at tilbyde at gøre alle grønlændere at blive millionærer, svarende til et beløb på kr(46000 x 1000000) eller 46 billioner kr, ligesom han evt kunne prøve at købe DK fri fra Grønland ved at tilbyde os et passende beløb.
Det hedder sig jo, at alt kan købes, når prisen blot er tilstrækkelig høj. Dertil må jeg dog erfaringsmæssigt tilføje, at man hverken kan købe kærlighed eller selv købes til at handle mod sin egen moral.
Ganske vist ville det være i strid med flere ting, bla grundloven uden videre at give slip på det grønlandske rigsfællesskab og så oven i købet uden grønlændernes ønske, men dette rager Trump en høstbomst, for han tager, hvad han vil have, og kan han ikke få det med det gode, så tager han det med det onde, her sit millitær.
Så vi er i en situation, og i særdeleshed grønlænderne, hvor det mest gunstige og den mest fredelige løsning vil være at forhandle sig frem til de bedst mulige vilkår imod afståelse af Grønland, et kæmpe landområde som hverken DK og grønlænderne alligevel vil kunne holde fast på nu eller i fremtiden, og som efterhånden som al isen smelter vil komme under stadig voldsommere pres fra både Kina, Rusland og USA.
Og Jfr at vi her i DK har svært nok med at beskytte os selv, og at Grønland er 50 gange større.
I øvrigt har jeg siden 1980 erne vidst, at Grønland engang bliver amerikansk.
Måske er det, hvad vi står overfor nu, og selv om heller ikke jeg billiger Trumps metoder, så vil det da blive en lettelse for den danske økonomi at give slip på Grønland, med en befolkning, der kun lige akkurat tåler os danskere.
Det er muligt, at jeg nu kommer i modvind, men man må have sine meninger mod, som en kollega engang udtalte, og dette er altså min mening i relation til Trumps beslutning om at annektere Grønland.
Det indbyggertal jeg nævnte…
Det indbyggertal jeg nævnte var forkert, for en efterflg research viser, at der 1 Jan 2025 var registreret 56.542 indbyggere i Grønland.
Beklager fejlen 😭
Samtidig bor der 18000…
Samtidig bor der 18000 Grønlænder i Danmark, det skal
nævnes, at Grønlænder er Danske statsborgere, på grund af
Rigsfællesskabet. Så det tal som Stephen Miller, Trump
rådgiver har nævnt på 30000, kan han gange med med en 2 - 3 stykker til ca. 75000.
I dit indlæg skriver du at…
I dit indlæg skriver du at USA kan frikøbe Grønland fra Danmark. Vi kan da ikke sælge noget vi ikke ejer.
Det vil aldrig komme på tale at Danmark kunne modtage
penge for at USA skulle få hoved og halsret over Grønland.
Grønland er et NATO land hvordan kan du skrive, at USA kunne annektere et andet NATO land. Du får det til at lyde som om Danmark ville sende militæret til Grønland, for at forsvare Grønland mod USA, det kommer ikke til at ske. Men USA skal forsvare Grønland, det står i den aftale som USA har underskrevet i 1951. Aftalen går ud på at USA kan have ligeså store styrker på det Grønlandske is, som de ønsker.
Men USA og Danmark har aftalt hvad Danmark skal gøre, og hvad USA skal gøre, det har fungeret indtil Trump trådte til
i sin første regering periode. Efter aftalen i 1951 havde
USA meget store styrker på Grønland, men efter at USA og NATO aftalte at Arktis skulle være et lavspændings område,
har USA neddroslet deres tilstedeværelse på Grønland.
Og Danmark har ikke oprustet, således at vi kunne holde
øje med den tiltagende trafik omkring Grønland.
Ud fra Trumps hidtidige…
Ud fra Trumps hidtidige reaktonsmønste tyder intet på, at han vil respektere indgåede aftaler om tilstedeværelse mv i Grønland, ligesom det formentlig intet betyder for ham, at Grønland er et Nato land. Derfor kan du ikke bruge alle dine her fremførte argumenter til noget som helst, og derfor er det kun rimeligt af mig at forvente, at Trump til gengæld for sin fredelige eller ufredelige annektering at Grønland både betaler erstatning til Grønlænderne og til den danske stat for at tvinge vores rigsfællesskab til ophør i utide.
Som en anden debatør fremhæver på denne tråd, så vil det yderligere være rimemigt at tilbyde grønlænderne en vis procentdel af de olie og andre råstofforekomster, som vil live udvundet fra den grønlandske undergrund. Du tænker alt for traditionelt, og det nytter intet, når Donald Trump er inde i billedet.
Ikke fordi jeg ikke kan…
Ikke fordi jeg ikke kan forstå det du mener, men det lyder
alt for usandsynligt, når den Amerikanske kongres kan
udtale en forståelse for kongerigets opfattelse af den
internationale ret, så har Trump kun den militære magt
tilbage, og det er det som jeg mener ikke kommer til at ske,
at han vil bruge militæret mod det Grønlandske folk.
Du kan da ikke tilbagevise, at kongeriget er et demokrati.
Og at et NATO land ikke vil angribe et andet NATO land.
De Europæiske NATO lande har meldt ud, at de vil stille med
militære tilstedeværelse ved Grønland, for at sikre den
fremtidige situation for Grønland. Trump har fremført den
ene usandhed (løgn) efter den anden omkring Grønland og
Danmark i forbindelsen med hans kampagne for overtagelsen
af Grønland. Glem alt det du skriver omkring penge og køb
af Grønland. Det kommer ikke til at ske, selv om det er andre der skriver det samme. Der findes ikke olie i/på
Grønland, men i farvandet mellem Grønland og Canada, er
der påvist at der findes olie, men det vil ødelægge det
sårbare havmiljø på dette område. Så glem det.
Personligt håber jeg…
Personligt håber jeg naturligvis, at Trump finder det umuligt at erobre Grønland, så den grønlandske befolkning i fred og ro kan arbejde sig frem til at blive løsrevet fra rigsfællesskabet med DK.
Mere har jeg ikke at tilføje nu, så vi må følge slagets gang og se, hvad der sker. God aften herfra
Jeg skal ikke skrive mere,…
Jeg skal ikke skrive mere, men du kan da ikke mene,
at Grønland kan klare sig udenfor rigsfællesskabet.
Og samtidig melder de sig ud af NATO, det ville da
være meget lidt klogt. Samtidig har Grønland ikke
hjemtaget andet end dele af sundhedsvæsenet, folkeskole
og kirke området, siden selvstyreloven trådte i kraft,
er det næsten gået i stå med at hjemtage ansvarsområder,
da der så ikke følge ekstra finansering med (blok tilskud).
Jeg har da ellers fået en…
Jeg har da ellers fået en opfattelse af, at det langsigtede mål for grønlænderne er at få bygget en så stærk økonomi op i deres samfund via fiskeri, turisme og industrialisering mv, så de tilsidst kan klare sig uden tilskud fra Danmark, og at dette er kriteriet for, hvornår de ønsker at søge ud af rigsfællesskabet og blive en selvstændig stat.
Jeg har ikke tænkt nærmere over, hvordan grønlænderne vil klare sig uden for rigsfællesskabet, men regnet med, at de selv har en plan for dette samt ikke haft en opfattelse af, at grønlændernes store ønske om selvstændighed ville være forenelig med at forblive i rigsfællesskabet. Men ud fra din kommentar desangående har jeg i dette anliggende åbenbart taget fejl.
Du behøver ikke at svare, for jeg lukker ned nu på de nye tråd.
"....på denne tråd…
"....på denne tråd.....
Skulle der stå.
Nogle gange er det altså ret irriterende med den stavekontrol, den kan fuldstændig fjerne meningen fra det man skriver
Os danskere taler, modsat…
Os danskere taler, modsat grønlænderne, om rigsfællesskab og kongerige.
Jeg forstår ikke, hvorfor grønlænderne ikke nævner rigsfællesskabet og kongeriget med et ord, når Trump skal have verbal modstand.
Jeg forstår heller ikke, hvordan grønlænderne kan tale om et selvstændigt Grønland, når de ikke er i stand til at hjemtage de administrative opgaver, som Danmark står for i Grønland.
Ville det ikke være mere realistisk at fortsætte i Rigsfællesskabet på nogle lidt mere opdaterede vilkår?
Trump eller andre med samme vanvittige storhedsvanvid stopper aldrig, hvis en lille befolkning på 50.000 borgere insisterer på at klare sig selv i en global verden
Grønlænderne havde nok været…
Grønlænderne havde nok været et helt andet og bedre sted i dag, hvis de ikke havde stemt sig ud af daværende EF i 1985. De havde ikke stået så alene, som de gør nu, og der havde sikkert også været mere velstand.
Befolkningen er i dag relativ isoleret og ikke engang så stor som Lollands befolkning, så det er ret utopisk, at de tror, at de kan holde fast på deres mega store ø, når en stormagt uden hensyn til international ret kommer tromlende og hævder sin uretmæssige ret. Der er ikke meget støtte for grønlænderne at hente i DK, for danske politikere har givet sig selv mundkurv på af frygt for, at Trump ellers vil straffe DK handelsmæssigt og forsvarsmæssigt. Så derfor har Trump frit spil. Og der bliver ikke sat handling bag alle de øvrige nordiske og andre europæiske sympati tilkendegivelser. Så der er lagt op til ren overgivelse, faktisk lidt sørgeligt!
Vi må bede vore europæiske…
Vi må bede vore europæiske NATO-partnere og måske Canada om at bidrage med tropper og udstyr i de områder, hvor angreb kan finde sted. I hvert fald så længe MAGA har magten i USA. Frankrig har vist allerede været ude og tilbyde deres hjælp, hvis jeg ikke husker helt forkert?
Jo Thor, men det vil være…
Jo Thor, men det vil være lidt underligt at EU (eller NATO) og Canada sender militært isenkram produceret i USA til Grønland for at beskytte grønlænderne og rigsfællesskabet mod Trump.
Det hele er skrupskørt
Jo, men det er jo vores…
Jo, men det er jo vores verden i disse tider ..
USA har fået deres egen…
USA har fået deres egen Hitler, Göring og Goebbels.
Og ingen kan, eller vil for den sags skyld, gøre noget ved det.
Her har du onkel Trumps nye…
Her har du onkel Trumps nye verden:
Amerika fra syd til nord, inkl. den Amerikanske Golf med tilbehør, er vores. Basta - Danmark, og grønlænderne for den sags skyld, kan godt gøre klar til at sige farvel til Grønland.
Europa må forsvare sig selv. Kan eller vil de det ikke kan Rusland bare tage hvad de vil.
Kina vil vi (USA) have gode handelsrelationer med af nødvendighed. Og Taiwan... Thjaaa... Why not. Farvel til den kinesiske republik Taiwan.
Afrika. Alle kan tage hvad de vil. Det er de jo vant til dernede. Og kan vi ikke blive enige kan vi bare starte en proxy krig i ny og nær på kontinentet for at slippe global damp ud. Nemt og bekvemt uden risici. Udover for afrikanerne. Naturligvis. Men man kan jo ikke få det hele. Vel.
-
Den stærkes ret. De svages tab. ”Sådan er det jo” som en engang sagde det.
-
Rusland er en ven, fordi de har over 7.000 atombomber med tilhørende fremføringsmidler.
Kina er en ven, fordi de snart har mere end 1.000 atombomber med tilhørende fremføringsmidler.
Europa/EU. De følger ikke vores værdier og koster bare en masse penge og bøvl. De har intet at byde på andet end ballade og en masse snak.
-
Det er også derfor onkel Trump synes det er helt forfærdelig Ukraine har angrebet Putins datja, som russerne påstår.
Samtidig er det naturligvis helt ok at angribe Venezuela og pågribe landets præsident. Venezuela har jo ikke 7.000 atombomber med tilhørende fremføringsmidler. Vel. Men en masse olie.
Kuba? Det ser vi lige. Vi har ikke så travlt med det. Endnu. Men der er muligheder for en lang række lækre Trump resorter og kasinoer ligesom Bibi og jeg har planlagt i Gaza – I øvrigt, hej Bibi og tak for sidst til nytårsfest i Mar a Lago. Hils konen.
-
Gældende orden og ret er fortid på under få måneder. Hvis den da nogensinde har eksisteret uden for vores virkeligheds boble. Det må historikerne slås om en gang i fremtiden. Forbløffende hvor nemt og hurtigt det har været at ødelægge 80 års internationalt arbejde. Og dog. Det har jo kun været fordi det har været til USA’s fordel alle årene, med de såkaldte vestlige værdier som det bærende element – Hvad resten af verden har ment om det har været bedøvende ligegyldig. Dem har vesten bare udplyndret efter forgodtbefindende med loven i hånden eller ej.
-
Desvære har EU/Europa intet at byde på i den nye verden. Heldigvis har EU/Europa intet at byde på i den nye verden – Alt efter hvilken betragtning man foretrækker.
- Vi har ingen interessante teknologier. Vi har intet at udplyndre. Vi har kun historie.
De kommende år vil vise hvilket af de to udsagn, der kommer til at holder stik.
Onkel Trump bruger, eller rettere misbruger, det amerikanske militær uden at inddrage Kongressen og det amerikanske folk, til organiseret mega MAGA bande kriminalitet til tyveri af Venezuelas oliereserver, som er den største kendte oliereserve på Jorden. Der kan nemt være tale om værdier til 20.000.000.000.000 kr..
- Narkokarteller er pebernødder i forhold til onkel Trump MAGA bande.
Verden har fået en kriminel som verdens mest magtfulde person. Den amerikanske præsident.
NATO over and out.
EU over and out.
Welcome to the new World, my World.
– Greb’em by the pussy.
Grønland og Danmark bør…
Grønland og Danmark bør overveje at bøje sig og slå en handel af med Trump’s USA om Grønland. For konsekvenserne af en amerikansk annektering af Grønland vil være uoverskuelig. Ikke bare for Danmark. For som Mette Frederiksen siger det, så ender alt, hvis det sker. En ende på NATO og en ende på dele af EU, som vil blive rystet i sit i forvejen svage sammenhængskraft midt i opløbet til verdens historiens største krise og forandring.
For hvad skal EU og for den sags skyld Storbritannien gøre midt i en situation, hvor Rusland ifølge diverse efterretningstjenester, inkl. vores eget FE, er klar til at kunne udføre et storskala angreb på EU lande fra 2030? Danmark og EU kan ikke nå at opruste med det nødvendige og uddanne tilstrækkelig med mandskab før den tid – Bare se Krudten i Nord Jylland, som har været undervejs i snart 3 år og ikke har produceret andet end jura- og papirarbejde til millioner af kr..
En handel, som tilgodeser hele kongeriget Danmark kunne f.eks. se således ud:
Foruden et 3 cifret milliard stort kontantbeløb til Grønland og Danmark skal sådan en handel ligeledes sikre Grønland og Danmark en andel af de råstoffer der efterfølgende bliver hentet op af den grønlandske undergrund med 25% til grønlænderne, 25% til Danmark og 50% til USA som samtidig afholder alle udgifter til udvinding og reetablering af naturen i udvindingsområderne.
Hvis ellers lige vi glemmer vores stolthed en stund, såvel grønlændere som danskere, så tror jeg alle kan leve med sådan en løsning.
Og hvad er alternativet når alt kommer til alt?
-
Og i øvrigt så kan dele af Grønland og hele det grønlandske folk stadig være en del af rigsfællesskabet idet de områder, hvor grønlænderne har bosat sig. Det udgør kun et forsvindende lille geografisk område af Grønland, hvor langt største parten er ubeboet og mennesketomt. Så kan Kong Frederik og Dronning Mary stadig sejle til det nye Grønland og hilse på det grønlandske folk som altid.
Ingen vil således nærmest kunne mærke nogen forskel andet end et lille tvist… Måske bliver cirklen i det grønlandske flag udstyret med et billede af Trump :-) Men hva...
”So it goes” som en engang sagde det.
Det forekommer mig, at hele…
Det forekommer mig, at hele denne debat har svært ved at fæste sig til kun en opfattelse af realiteterne i den øjeblikkelige situation.
Vi lever lige nu i en tid, hvor internationale aftaler og den regelbaserede verdensorden med Trump er brudt sammen, og hvor magt og nationalegoisme er de regelsættende betingelser for, hvilken ret der gælder.
Trump regerer verden ud fra et forretningsbestemt etisk princip baseret på, at alt hvad man kan tjene på og opnå vinding på nationalt, og især personligt ved magtudøvelse, også er en "moralsk" forsvarlig kriterium for handling.
Dette kriterium har i hovedsagen hersket fra statsdannelsernes fødsel til slutningen af anden verdenskrig, med alle de katastrofer, der følger af indskrænkede eneherskeres ideer om at almenheden
er bedst tjent med en landevejsrøvers moralkodeks.
Kun med demokrati og en international regulering af eneherskernes handlefrihed, kan man indbygge et moralkodeks, hvad enten det er kristent, demokratisk eller på anden vis moralsk funderet i en magtbegrænsning, der tilgodeser statens opgave i på bedste vis at håndterer alle borgeres bedste interesser.
Derfor er Trump ikke indsat af Gud, men Fanden, fordi han, som Putin og Che, skider på den menige borger, og i sit narcissistiske og egocentriske felttog totalt
fravælger humanismen og et anstændigt moralkodeks, og i jagten på egnen storhed, magt og rigdom tramper på alt og alle.
Han udlever på denne vis fascismens egentlige kerne.
Manden er en smadremand, der er i færd med at nedbryde alle de regelbindinger, der har skabt en periode i historien, hvor det faktisk har været muligt at begrænse krigens rædsler og undertrykkelse af befolkningernes dybe interesser, herunder demokratiet og de lovsæt, der er defineret i FN, herunder menneskerettighederne.
Når man handler med en sådan forbrydertype, er den eneste holdbare handel man kan indgå, en handel der på disse egoistpræmisser øger kejserens rigdom og "storhed". I alle andre tilfælde af betydning vil handelen ikke blive respekteret og overholdt.
Det gælder også Grønland.
De argumenter, der af Trump bruges om Grønland, er i deres essens så forvrøvlede at de overhovedet ikke kan tages alvorligt.
Således har USA i forvejen alle beføjelser til at befæste Grønland også til beskyttelse af USA's sikkerhed, både gennem eksisterende aftaler og NATO, og Danmarks legitime placering i Grønland er ældre end USA's fremkomst som en realitet i 1700 tallet, og desuden stadfæstet af den internationale domstol i Danmarks strid med Norge om Grønlands tilhørsforhold.
Derfor er Trumps motiv tydeligvis ude af trit med realiteterne, og kun af en karakter, hvor det handler og geografisk vinding for hans egen storhed og eftermæle, og personlig for vennerne i den amerikanske olie- og mineindustri, ved at kunne få hånd om de sjældne jordarter og måske nogle olieforekomster i Arktis.
En handel med Trump kan derfor kun anses for holdbar, hvis de gevinster, han tror at opnå på disse områder, overstiger de tab han trods alt inkasserer ved at støde Nato alliancen, og alle de store allierede i Europa fra sig.
Kun med en sådan tilgang, som i øvrigt netop er den der er valg blandt vore EU allierede, giver en chance for en holdbar ordning med den gale tyr i USA.
Når man betænker, hvor ligeglad Trump er med menigmand, især i USAs underklasse, er det jo et mysterium, hvordan de har kunnet stemme på hans MAGA-fascisme.
Derfor kunne vi måske med fordel udnævne en særlig udsending, der skal sendes til USA og argumentere for vælgernes fatale fejltagelse ved sidste valg for at modvirke
den omfattende forkvakling af begrebet kendsgerning, der er populismens egentlige magtvåben ved vildførelse af vælgerskaren også her i Europa, og dermed valgresultaterne.
Godt nytår.
pbp
Præcis, DK og Grønland må se…
Præcis, DK og Grønland må se at få udarbejdet et fælles forhandlingsudspil og rette direkte henvendelse til Trump herom, før han selv når at sætte noget i gang, for vi ved ikke, hvad han kan finde på at gøre, og han skulle nødig komme os i forkøbet med en tilnærmet "Venezuela- løsning", der i sagens natur vil splitte Nato med deraf følgende fatale følger.
Så vores statsminister må se at komme op i gear og lægge sin Trump-angst fra sig, for der er vigtigere ting i spil.
Ingen af de tidligere indlæg…
Ingen af de tidligere indlæg har forstået en klap af,
hvad denne sag drejer sig om, Trump vil gå over i den Amerikanske historie, som den præsident, som har udvidet det Amerikanske territorium med det største stykke landjord.
Hvorfor ville han ellers også overtage Canada.
Han er en oppustet egoist, som kun tænker på sit eftermæle.
Prøv at se på den rigmands frue, Katie Miller, som udsendte et billede, hvor Grønland var dækket af det Amerikanske flag. Det var et bestillingsarbejde fra hendes mand, milliardæren Stephen Miller, som er den nye del af Trump inderkreds, nu skulle han lige fremhæves. Stephen Miller
havde det ynkelige svar, Grønland har kun 30.000 indbyggere,
hvad skal de med så stort et landområde, man skulle tro han lige var landet fra en anden planet, Grønland er dækket af indlands is, der kan ikke leve en levende sjæl, uden de gider at fange fisk, eller skyde en sæl. Sådan en klaphat.
De indlæg du kritiserer…
De indlæg du kritiserer vedrører alle Trumps beslutning om at annektere Grønland. Det er det, der er temaet her og langt vigtigere end dine gætterier om, hvilke motiver der ligger bag Trumps beslutning. Men det er da kun godt, at du selv mener, at det er din tilgang til problemet, der er den rigtige. Dog synes jeg, at motivet bag en beslutning er underordnet selve beslutningen, efter at beslutningen er taget, og Trump har taget jo sin beslutning om at ville annektere Grønland. Det er derfor i denne sammenhæng både uaktuelt og uinteressant at bruge tid på at prøve at analysere hans motiver.
Ole Høj. Trump har ikke…
Ole Høj. Trump har ikke truffet en beslutning om at
annektere Grønland, det er derfor jeg skriver som jeg gør.
Trump kan ikke annektere et NATO land, uden det vil få konsekvenser, det er det som alle indlæg skulle handle om.
Hans ny udsending til at varetage Grønland og forholdet til
Grønland, Guvernøren fra Louisiana, siger det samme, Trump
vil ikke annektere (overtage)Grønland med militær magt.
Du glemmer at skrive at…
Du glemmer at skrive at Grønland er et NATO land.
Nej, jeg glemmer ikke noget,…
Nej, jeg glemmer ikke noget, og et land kan sagtens blive annekteret uden at bruge millitær magt.
Alt tyder på, at Trump gør, hvad han vil uden respekt for internstionale regler og alliancer. Derfor vil han også være fløjtende ligeglad med, om han ville blive nødt til at angribe et Nato-land for at få sin vilje. Af samme grund er det meget tvivlsomt, om han overhovedet overholder Natos musketer ed, hvis Putin angriber et europæisk Nato-land.
Han er i mange henseender præcis som Adolf Hitler, en diktator som man heller ikke kunne stole på, jfr eksempelvis Champerlein, der efter et møde med Hitler stolt viftede med en underskrevet aftale med Tyskland om," fred i vor tid", men papiret var intet værd, for kort tid efter fløj tyske bombemaskiner ind over London. Nogle statsledere er aldeles utroværdige, og Trump er en af dem. Så at Grønland er et Nato land betyder intet i Trumps optik.
Desuden vil Trump formentlig…
Desuden vil Trump formentlig være helt ligeglad med, om en amerikansk annektering af Grønland vil skabe uro i Nato alliancen, alene af den grund, at de europæiske Nato lande har mere brug for USA, end USA har brug for os. Han er jo udmærket klar over, at et Nato uden USA er et svag Nato, og at vi alle er hunderædde for, om USA i en given situation vil svigte sin musketer ed. Derfor er alle USA's Nato partnere blide som lam overfor Trump, hvilket vil være nærliggende for ham at udnytte sin egen fordel.
Som verden ser ud lige nu, så bliver Europa nødt til at opruste voldsomt og på sigt smide USA ud af Nato, for man går det ikke i seng med sin fjende, og det er, hvad Trump i virkeligheden er. Jfr eksempelvis hans venskab med den person, som vi her i Europa opfatter som vores hovedfjende, nemlig den russiske diktator.
Ole Høj. Europa vil da…
Ole Høj. Europa vil da aldrig smide USA ud af NATO,
verdens stærkeste militær alliance, Rusland vil aldrig
begynde en krig mod NATO. Jeg synes at du glemmer, at NATO landene i Europa, støtter op omkring Grønland og rigsfællesskabet, i deres støtte til Danmark. I Paris har
Trump haft forhandlere i støtte til den Europæiske aftale
med Ukraine, hvor Trumps svigersøn har siddet med ved bordet, og oplevet de NATO lande som har erklæret deres
til Grønland, hvorfor har vi ikke hørt deres mening om den aftale, som står i støtte erklæringen til fordel for
Rigsfællesskabet.
Sludder at sige, at Rusland …
Sludder at sige, at Rusland
aldrig vil angribe NATO.
Man skal aldrig sige
aldrig, jeg ved tilfældigvis,
at der kommer en krig mellem
NATO og Rusland, og eftersom
NATO er en forsvarspagt, så må
det blive Rusland, der angriber.
Og angående at smide USA ud af
NATO, så skrev jeg "på sigt",
for Europa kan ikke i længden
leve med en alliance partner
som vi ikke kan have fuld tillid til.
Desuden burde Europa ikke hav
brug for nogen bsrnepige, vi er
stærkee nok til selv at burde kunne
etablere en slagkraftig og
afskrækkende Europa hær. Vi har vel
alle lov at have en Vision, og Jfr
at NATO blev oprettet, da de europæiske stater stadig var hårdt medtaget efter
www, hvor det var naturligt at
læne os op af USA.
Men nu er tiden en anden, og forudsætninger anderledes.
Er ellers stoppet på denne tråd, men fandt det nødvendigt at besvare dit indlæg
Tilføj kommentar