Nu siger DF det lige ud: Stop de danske donationer til Ukraine
Nu siger DF det lige ud: Stop de danske donationer til Ukraine
”Hvis vi fortsat skal bakke Ukraine økonomisk op, så mener vi, at det skal ske i form af lån,” siger Morten Messerschmidt - S-ordfører: “Putin har en fest”
For omkring et år siden talte Dansk Folkeparti og dets formand, Morten Messerschmidt, om, at Danmark burde sætte støtten til Ukraine ned.
Nu går DF-formanden skridtet videre og kræver, at Danmark fuldstændig stopper støtten til Ukraine. Hvis Danmark overhovedet skal støtte Ukraine fremover, må det være i form af lån:
“Hvis vi fortsat skal bakke Ukraine økonomisk op, så mener vi, at det skal ske i form af lån. Danmark har været ekstremt generøse. Mere end 70 milliarder kroner har vi givet,” siger Morten Messerschmidt til DR.
Læs også:Svirp til Messerschmidt: “Få dage i USA og så har du allerede taget
Messerschmidt understreger, at de penge, der på den måde "frigives", skal gå til at sænke fødevaremomsen.
I et opslag på Facebook serverer Morten Messerschmidt DF-forslaget med store versaler: “STOP FOR DONATIONER TIL UKRAINE. HERFRA MÅ DET VÆRE LÅN”.
Messerschmidt skriver:
Fremover skal vi støtte Ukraine med lån – ikke donationer
“Danskerne har givet 70 milliarder kroner til Ukraine siden 2022. Det er ekstremt mange penge. Og desværre langt mere, end nogen andre EU-lande har givet. Det kan ikke blive ved.”
“Vi støtter naturligvis Ukraines kamp for frihed. Men der er også brug for penge her i Danmark. Til lavere fødevarepriser. Til en bedre folkepension. Til et stærkere dansk forsvar. Eller til skattefradrag for børnefamilier.”
“Fremover skal vi støtte Ukraine med lån – ikke donationer.”
S-ordfører: “Så lidt rygrad"
Socialdemokratiets forsvarsordfører, Simon Kollerup, betegner DF-udspillet som et bluffnummer:
“DF-forslaget er et bluffnummer. Sagen er, at vi godt kan støtte Ukraine og samtidig gøre noget vigtigt for fødevarepriserne. Det ene udelukker ikke det andet. Sådan hænger økonomi ikke sammen. DF bluffer,” siger Simon Kollerup til Netavisen Pio.
Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, skriver på det sociale medie X, at DF-forslaget er både trist og farligt:
Det er så gennemført svagt. Så lidt rygrad, så svag en sikkerhedspolitisk analyse
“Man har krævet en slut-dato for hjælpen til Ukraine, kritiseret at Ukraine fik vores F-16 og nu vil Morten Messerschmidt så stoppe donationer til Ukraine. Det er så gennemført svagt. Så lidt rygrad, så svag en sikkerhedspolitisk analyse. At man ik kan se, at Putin vil underminere og ødelægge Europa. At DF ik forstår, at Danmark som Østersø-nation er særligt udsat for russisk aggression - ufatteligt. Putin har en fest. Trist og farligt.”
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) afviser også fuldstændig DF's forslag:
"Der et akut behov for at støtte Ukraines kamp for frihed. Jeg kommer ikke på nogen måde til at støtte et forslag om kun at give lån til Ukraine i fremtiden. Hvis vi ikke støtter Ukraine, og de kommer til at blive løbet over ende, så får det endnu mere dramatisk indvirkning på sikkerheden i vores område," siger han til DR.
Heller ikke andre partier på Christiansborg støtter DFs forslag.
Opdateret kl. 20.15 med forsvarsminister Troels Lund Poulsens kommentarerer
Kommentarer
nu snakker lille Putin…
nu snakker lille Putin messedreng han går lige Putin og Trumps ærinde tænk sig et menneske syn Messedrengen har at vi ikke skal hjælpe i krigen i Europa går de andre blå smølfer mon ind for det samme menneskesyn.
Hvis ikke DF havde gjort sig…
Hvis ikke DF havde gjort sig selv uspiselige før, så er de det da nu ..
Jamen så ved vi på hvilken…
Jamen så ved vi på hvilken side DF står. Ikke at det kan overraske når man ved at deres engagement i EU består i et tæt samarbejde med Orbans Ungarn, Trumps tro væbner i Eu parlamentet .
Det vise jo, at…
Det vise jo, at Messerschmidt - drengen IKKE har forstået, hvad der står på spild. Sejr til Putin, så kommer han videre til andre lande i det østlige Europa og længere og længere mod vest. Så kan det selvfølgelig være, at han håber/tror på postiv særbehandling til en "rigtig" TRUMP - tilhænger! Pu ha, Pu ha
Ja det jo tydeligt at den…
Ja det jo tydeligt at den pæne mand er en af Trumps disciple.
Morten Messerschmidt har…
Morten Messerschmidt har ikke forstået, at Ukraines sikkerhed er vores sikkerhed.
Men sådan er det med populister. De skyr ingen midler for en stemme. Heller ikke med at sætte Danmarks sikkerhed overstyr.
Er der nogen der er…
Er der nogen der er populister, så er det da S. Prøv at se hvordan man støtter Ukraine voldsomt, men nægter at gå imod Israels folkemord ved at blive ved med at støtte landets ulovligheder, og samtidig fører en ulækker hetz mod muslimerne fra S-spidsernes side med propaganda baseret på uvidenhed og magtbrynde.
Messersmidt har jo kun et…
Messersmidt har jo kun et programpunkt i hovedet. At appellere til den dybe danske smålighed, der kan ikke kan rumme andre tanker end at hylde mig-selv-nokkeriets fremmeste kriger, der koste hvad det vil, sender alle principper og flerdimensionale synspunkter en tur til Bloksbjerg.
Mette Frederiksen som…
Mette Frederiksen som fredsmægler. Mette Frederiksen som Nobels fredspris vinder i 2026.
Tak til Morten Messerschmidt!
““Man skal tage livet af mig, før vi ændrer vores udlændingepolitik.””
Altså “nogen” skal åbenbart starte en intern krig, må vi forstå, eller skal krigen startes af andre?
I et demokrati findes folke- afstemninger, folketingsvalg, kommunalvalg, regionsvalg, ja, vælgere kan høres på mange måder, nogle partier har direkte spørgsmål fra medlemmer af partiforeninger igennem partilederen direkte i Folketingets spørgetid, og endelig findes der borgerforslag.
Ligefrem at starte en krig…
Men den har statsminister Mette Frederiksen jo længe været en del af…i Ukraine.
Krige giver ofre, dræbte, døde, maltrakterede, for evigt handicappede.
Og er det krigen værd?
Kæmp for alt hvad du har kært! Danmark! Bornholm! Sjælland og øerne! Fyn! Jylland!
Den dag udlændingene kommer i flertal, kan en folkeafstemning, så evt. give dem Nordjylland?
Er det en mulighed? Uden at der skal opstå borgerkrigslignende tilstande i lille Danmark, evt. støttet af udefra kommende magter?
““Man skal tage livet af mig, før vi ændrer vores udlændingepolitik.””
Budskabet har længe været klokkeklart fra statsminister Mette Frederiksen!
Og Zelenskyj!
Men nu synes en Sønderjylland løsning som efter 2. verdenskrig at være en mulighed…
“Zelenskyj foreslår folkeafstemning om territorier
Ukrainerne skal tage stilling til kompromis om territorier ved valg eller folkeafstemning, fastslår Zelenskyj.”
“Volodymyr Zelenskyj foreslår at afgøre fremtiden for omstridte territorier ved valgurnerne fremfor på slagmarken.”
“Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, foreslår torsdag, at der skal holdes folkeafstemning om enhver mulig kompromisløsning vedrørende territorium.
- Jeg mener, at Ukraines befolkning vil besvare dette spørgsmål. Om det er gennem valg eller en folkeafstemning skal Ukraines befolkning tage stilling, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP ved en briefing for journalister.
Hans udtalelse kommer, mens USA har intensiveret den diplomatiske indsats for at nå frem til en afslutning på den næsten fire år lange krig.
Zelenskyj siger også, at Ukraine har sendt USA en opdateret udgave af den fredsplan, der er fremlagt af USA's regering.”
Diplomati og demokrati og samtale og folkets røst er endnu en mulighed i denne verden…
Andre vil hellere have krig!
““Man skal tage livet af mig, før vi ændrer vores udlændingepolitik.”
Zelenskyj har fået nok af krig for andre landes kroner og ører…
Nok er nok!
I forvejen er alt for mange ukrainere døde…
Dumstædighed blandt verdens ledere har før ført til millioner af døde og brug af det afgørende og altødelæggende våben, som datidens bedste forskere havde udviklet og almindelige arbejdere skrabt pengene sammen til..
Og så kom forhandlingerne og folkeafstemningerne! Og en ny verdensorden!
Indtil verden forandrede sig og nye magthavere kom til og genopfandt de dybe tallerkner nu i form af droner, satellitter, Hybridkrig, you name it!
Selv i USA frygter de verdens gang og vil have nye buffer-territorier præcist som alle forsvarschefer og forsvarsministre og diktatorer ønskede for 100 år siden…
Naiviteten skal vi frygte mest af alt siger vores nuværende forsvarsminister…
Og USA er nu ifølge FET blevet en fjende…
Fjender findes tilsyneladende overalt i denne verden:
“Man skal tage livet af mig, før vi ændrer vores udlændingepolitik.”
Om amerikanere nu kommer på listen over uønskede udlændinge, ja, det må FET og PET eller vores politikere afgøre…
Med fred i Ukraine bliver vores statsminister for alvor udfordret!
Høgene blev til fredsduer…
En Sønderjyllandsløsning til Ukraine efter dansk forbillede…
Tænk…
Det var de sejrende allierede magter efter 1. Verdenskrig, der via Versailles-traktaten i 1919 bestemte, at der skulle afholdes folkeafstemninger i Slesvig, men de dansk-sindede sønderjyder, især H.P. Hanssen, pressede på for at få afstemningen organiseret efter principperne i Aabenraa-resolutionen, så Nordslesvig kunne stemme samlet og genforenes med Danmark, hvilket resulterede i de to afstemninger i 1920…
Om Mette Frederiksens fortsatte krigsretorik bliver en forhindring for fred i Ukraine og Europa bliver interessant at følge:
“Kun én person overgår Mette Frederiksen på ny magtliste.
Det er kun Donald Trump, der overgår Mette Frederiksen over mennesker med mest indflydelse i Europa, mener internationalt medie.”
Trumps mange milliarder fra toldafgifter fra alverdens lande vil han ikke bruge på Ukraine.
America first! Har han lovet vælgerne. Og sådan bliver det!
De danske lønmodtagere betaler gildet! Og det har DF forstået!
DF der har den samme udlændingepolitik som Mette Frederiksen!
Hvordan statsminister Mette Frederiksen vil udnytte sin indflydelsesrige position i Europa og skabe krig eller fred, ja, det har hun indtil oktober næste år at afgøre!
Om statsministeren inviterer Zelenskyj til Flensborg og Sønderborg og viser hvordan freden har bredt sig med skoler og sprog og medindflydelse på tværs af landegrænsen, eller hun igen vil ses i et nu udvidet F-35 fly med norsk udstyr sammen med Zelenskyj, ja, det er helt op til fruen.
Danskere har ingen indflydelse!
Før folketingsvalget!
Lykkes freden for Mette og Zelenskyj og Trump og Putin, ja, så står fru Frederiksen til et kanonvalg og Nobels fredspris i 2026!
Og fredsdagen kan fejres ved at genindføre Store Bededag!
Men Mette må bide sig selv i læben og det sure æble:
““Man skal tage livet af mig, før vi ændrer vores udlændingepolitik.””
Ukraine-Politiken er den Arne talte om, Trump taler om, og nu også Zelenskyj taler om…
At Danmark skal have et stærkt forsvar og forsvare sig selv sammen med de nordiske lande og NATO, ja, det er åbenbar for enhver…
Men hvor mange ukrainere skal dø på slagmarken, hvis en folkeafstemning om det væsentligste kan føre til fred..
Krigen om København blev afgjort ved en folkeafstemning…socialdemokraterne tabte…
Folkeafstemninger indebærer altid en risiko, men de er langt at foretrække frem for krig, høje leveomkostninger, høje fødevarepriser, høje toldsatser,…
Diplomatisk indflydelse af indflydelsesrige personer afgør efter enhver slagmark krigens endelige resultater.
Danmark tabte Flensborg og vandt Sønderborg.
Men langt de bedste danske håndboldspillere spiller den dag i dag i Flensborg…
Sjovt nok!
Og nu får russiske idrætsudøvere igen lov til at være med på international plan!
Verden er så meget mere end krigsgale ledere!
I både Rusland og Danmark vil folk have sport, billige fødevarer og national stolthed!
Krige interesserer kun toppolitikere!
I Danmark har vi fortsat demokrati og folkeafstemninger!
Det ønsker de russiske sportsudøvere også!
Hvis de fik chancen!
Snart udskrives folketingsvalg i Danmark!
Men statsministeren skal lige bide sig i læben og skaffe fred i Ukraine…
Chancen byder sig til!
Turen til Moskva er allerede i støbeskeen!
Måske Nobelprisen kunne deles med Putin!
Hvis den rigtige folkeafstemning skrues sammen!
Brug afstemningen om genforeningen som model!
Held og Lykke Mette!
Freden venter!
Naivitet skal der til!
Naive var DF og Pia Kjærsgaard da de troede at Danmark kunne få en stram udlændingepolitik!
“Stuerene det bliver I aldrig”
Alligevel har fru statsminister Mette Frederiksen i denne regeringsperiode adskillige gange fra Folketingets talerstol personligt rost og takket Pia Kjærsgaard for hendes mod og fremsynethed i udlændingepolitiken.
Nu har fru Frederiksen endnu en enestående chance i fredens mission.
Nordmænd og svenskere glæder sig allerede!
Fred med russerne!
Og stor tak til DF og Morten Messerschmidt!
En stram fredspolitik med afstemninger om det meste og det vigtigste!
Jamen så står Morten…
Jamen så står Morten Messerschmidt i forreste række, når Putin invaderer Danmark...
Jeg ser, at I har travlt med…
Jeg ser, at I har travlt med at nedgøre Morten Messerschmidt for hans opfattelse af, at de danske donationer til Ukraine bør stoppes. Men har I overhovedet tænkt den tanke til ende, at Ukraine ikke kan vinde krigen mod Rusland med de begrænsede donationer, som Europa er i stand til at præstere, og at vores vedvarende støtte til det Ukrainske millitær i øvrigt kan blive en boome-rang for de donerende lande, evt hele Europa, derved at Putin på et tidspunkt kan finde på at beskylde Europa for at have indledt en krig mod Rusland, hvilket kan resultere i russiske militære angreb mod os, uden at vi kan påregne støtte fra USA i det omfang Trump evt giver Putin ret i, at vi selv har startet krigen, således at Natos musketer-ed ikke kan aktiveres, hvilket han efter al sandsynlighed vil gøre for at spare penge, som jo er det eneste, der betyder noget for ham.
Det svaret i princippet til at købe et hus vel vidende, at vi ikke er i stand til at betale terminerne.
Derfor åbner vores fortsatte donationer jo for et scenarie, hvor vi ikke kan give Ukraine nok power til at vinde krigen og samtidig selv risikerer at blive part i krigen, hvilket uden USA's deltagelse på forhånd er dømt til at få fatale følger for hele Europa, da Putin både kan trække på hjælp fra Kina og NordKorea.
Så fortsatte donationer i det omfang Europa kan levere dem er kun til skade for både Ukraine, der derved vil miste flere soldater i en håbløs krig og yderligere til skade for det europæiske folk, der derved leger med ilden ved at tirre Putin så meget, at krigen risikerer at komme ind i vore egne rækker.
Derfor må vi stoppe vores donationer til det ukrainske millitær og i stedet evt rette dem mod forbedring af Ukraines humanitære forhold, da vi
bliver nødt til at acceptere, at en fred i Ukraine indtil videre i det væsentligste bliver indgået på Putins præmisser.
Jeg er sgu ked af at måtte…
Jeg er sgu ked af at måtte give MM (Og ikke mindst Ole Høj) ret.
Det fornuftigske er at stoppe drabet på de mange og at finde bedre ting at bruge pengene på. De kan være gode at have hvis skræmmeparaonoaie skulle vise sig ikke at være sand og at Rusland faktisk skulle indvadere andre lande. Man må give vores statsminister at hun i høj grad har sat lille forsvarsløse og strategosk placerede Danmark i Ruslands skudlinje.
Og husk at det altsammen handler om at tjene penge.
Tilføj kommentar