Rank ryggen og hæv blikket, mand!

19. november er international mandedag. Det er en vigtig anledning til at gå mod strømmen og tale den positive maskulinitet op. 

Både manden og det maskuline er under massiv beskydning. 

Ligestillingsdebatten har desværre udviklet sig til en altødelæggende og radikaliseret skyttegravskrig, hvor alle råber og ingen lytter. 

I den ene skyttegrav står en gruppe lettere elitære forlomme-feminister med et fokus på blandt andet kønskvotering af bestyrelsesposter, antallet af kvindelige professorater, fordelingen af tilskudskroner til kvindelige filminstruktører. 

Det er en gruppe med tæt på nul interesse i og forståelse for den virkelighed helt almindelig ikke-privilegerede mænd står i, og hvis postulat om patriarkatets massive kvindeundertrykkelse og massiv uligeløn i dagens Danmark ikke umiddelbart kan genkendes i de fleste mænds hverdag.

I den anden skyttegrav står en voksende gruppe Andrew Tate-elskende maskulinister, som flasher stereotype og karikerede mandeidealer og blandt andet forherliger kvindeundertrykkende og kvindemanipulerende adfærd i nære relationer. 

Hverdagens mand er der ingen, der rigtig interesserer sig for

Det er en gruppe med tæt på nul interesse i og forståelse for hvilken virkelighed helt almindelige ikke-privilegerede kvinder står i, og hvis voldsforherligelse skaber en utryghed om de basale spilleregler for kurtisering og pardannelse og gør det svært at vide, hvordan og hvornår man skal sige klart og tydeligt til og fra.

På den baggrund er det ikke overraskende, at unge mænd og kvinder står længere fra hinanden end nogensinde – både politisk og personligt. 

En lidt latterlig figur

Hverdagens mand er der ingen, der rigtig interesserer sig for. 

Ofte dæmoniseres eller latterliggøres han, som man eksempelvis ser det i børnelitteraturen og filmens verden, hvor manden/faren ofte fremstilles som en lidt latterlig figur, en fraværende figur eller ligefrem en farlig og undertrykkende figur. 

De 25 procent procent mest udsatte mænd, som døjer med sundhedsproblemer, misbrug, dårlige netværk og fravær af tætte sociale relationer, og hvis overdødelighed og middellevetid minder om russiske forhold, er endnu mere usynlige. 

Alle forventes at have en (positiv) holdning til feminisme

Hvor ofte ser man en ligestillingsdebattør løfte den vinkel ind i debatten? 

Når vi diskuterer ligestilling, er det stor set altid der, hvor stiletterne strammer, frem for der hvor skoen trykker. 

Læs også:Debat: Problemer for mænds sundhed kræver politisk opmærksomhed

Alle forventes at have en (positiv) holdning til feminisme, mens det maskuline og den samfundsbærende skaberkraft og innovation, som vokser ud af det maskuline, er faldet helt ud af fortællingen.

Hvor er den fortjente hyldest til Arne, Preben og Mogens - de lidt furede, lettere overvægtige og uperfekte sølvræve og skaldepander, som holder nogle af samfundets største hjul i gang?

Det beskidte arbejde

Der er jo trods alt overvejende mænd og fædre, der står op hver dag og tager ansvar for at holde størstedelen af samfundets fysiske infrastruktur - civilisationens fundament – igang. Det gælder transport, kloaker, vand- og elforsyning, vejnet med mere.

Det samfund, som vi alle nyder godt af, er i høj grad et, som I har skabt!

Der er jo trods alt overvejende mænd og fædre, som bogstavelig talt tager det beskidte og hårde fysiske og farlige arbejde - dag og nat, i krig eller fred.

Læs også:Medarbejdere i overgangsalderen får særlige vilkår: Det gælder kvinder, mænd, begge køn og alle køn

Det er jo trods alt overvejende mænd, som har stået bag de banebrydende medicinske, naturvidenskabelige og teknologiske landvindinger, som har skabt det samfund vi i dag alle nyder godt af, og som sikrer os en sundhed, en levestandard, og en levetid, som tidligere generationer kun kunne drømme om. 

Rank ryggen og hæv blikket, mand! Det samfund, som vi alle nyder godt af, er i høj grad et, som I har skabt!