Vold og trusler på jobbet: Det er altid arbejderne, der tager skraldet
Vold og trusler på jobbet: Det er altid arbejderne, der tager skraldet
Når lønmodtagere skal møde på arbejde med frygten for vold og chikane hængende over hovedet, så er der ikke bare noget galt med arbejdsmiljøet, men med den måde vi opfører os overfor hinanden
Der er noget grundlæggende galt ved et samfund, hvor mennesker trues med at få smadret tænderne og skåret øjnene ud, fordi de passer deres arbejde.
Her på Netavisen Pio har vi beskrevet, hvordan skraldemænd udsættes for vold og trusler.
Tidligere har vi også skrevet om, hvordan butiksassistenter udsættes for det samme.
Når lønmodtagere skal møde på arbejde med frygten for vold og chikane hængende over hovedet, så er der ikke bare noget galt med arbejdsmiljøet, men med den måde vi opfører os overfor hinanden.
Skraldemændene kører ud, før byen vågner, for at få noget så simpelt som affald til at forsvinde, så resten af samfundet kan køre videre.
De gør det ikke for glamour eller prestige, men fordi nogen skal gøre det.
Alligevel mødes de af trusler og overfald fra mennesker, der ikke kan vente to minutter på at komme forbi en skraldebil.
Det er altid arbejderne, der tager skraldet
Det samme sker i butikkerne. Her skal lavtlønnede ansatte i frontlinjen konfrontere vrede kunder og tyve, mens butikschefer og kædeledelser ser den anden vej.
Vold, chikane og trusler er alt for mange steder blevet hverdag. Det er altid arbejderne, der tager skraldet – bogstaveligt og billedligt.
Sagen her handler ikke kun om skraldemænd, men om hvilket slags samfund vi er ved at blive
Forklaringen er ikke kun stress, trange byrum eller manglende politibetjente. Den handler om, at respekt og almindelig menneskelig pli er blevet en mangelvare.
At nogle mennesker tror, de er hævet over andre, blot fordi de selv er på vej til noget vigtigt. At service- og arbejderfag kan behandles som skrald.
Det kræver ikke bare kampagner, men også konsekvens
Sagen her handler ikke kun om skraldemænd, men om hvilket slags samfund vi er ved at blive.
Et samfund, hvor almindelige mennesker – dem der får tingene til at hænge sammen – presses ud af deres arbejde, fordi de ikke længere kan holde til ydmygelserne.
Fordi volden og truslerne æder sig ind på deres liv, deres søvn, deres psyke. Og det sker alt for ofte i tavshed, fordi det stadig betragtes som en “naturlig del” af jobbet.
Læs også:3F om chikane af skraldemænd: "Det er jo slet ikke i orden"
Derfor er det ikke nok med kampagner og plakater. Det kræver konsekvens. Trusler mod ansatte i det offentlige rum skal retsforfølges. Arbejdsgiverne skal tage ansvar og sikre, at deres ansatte ikke står alene.
Og som samfund skal vi holde op med at se skraldemænd og kasseekspedienter som baggrundsstøj – og begynde at betragte dem som det de er: uundværlige.
Kommentarer
Vi kan ikke med trylleslag…
Vi kan ikke med trylleslag afskaffe, at nogen tror, at de er bedre og mere værdifulde end andre og taler om dem og til dem, som om de var skrald, men vi kan måske sanktionere, hvis det går over i trusler og vold mod de ofrene, afhængig af bevisførelse. Den rent psykiske terror, som småmobning på arbejdspladsen og bagtalelse er man ofte nødt til at bide i sig og håbe på, at den fortager sig.
Jeg har bemærket, at hverdagens små terrorister ofte er usikre mennesker, der tror at vide, at de er bedre end andre og derfor har ret til at være ubehøvlede, og at de mennesker, der virkelig kan noget og har overskud til en hel masse, som regel er meget usnobbede og lette at omgås.
Så der ligger måske en opgave i at gøre de usikre mennesker mere glade og trygge. Måske lægger deres arbejdsgiver for store byrder på dem, eller måske er de ramt af den såkaldte "Peter-effekt", hvor de karrieremæssigt er placeret for højt i hierarkiet.
Til sidst vil jeg gerne citere nogle for mig at se relevante uddrag fra Matthæus Evangeliets kap 3, tre første vers: "Døm ikke andre, for at I ikke selv skal dømmes...For den dom I dømmer med, skal I selv dømmes med. Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men ikke lægger mærke til bjælken i dit eget øje".
Blot til lidt eftertænksomhed, for hvis vi alle behandler hinanden ordentligt, så får vi vel til sidst et gladere og mere trygt samfund.
Nogen har glemt at opdrage…
Nogen har glemt at opdrage deres børn til at tale pænt og opføre sig ordentligt over for andre mennesker.
At tillade sig selv at få afløb for sine frustrationer over for tilfældige, sagesløse personer, er en tabermentalitet.
Specielt når det drejer sig om folk, der blot passer deres arbejde, må den slags verbale udladninger og trusler være en skærpende omstændighed.
Hvis skraldemandserhvervet hørte under kommunerne og ikke var en privat vognmandsforretning, der havde vundet udbudet pga laveste pris, kunne skraldemænd kategoriseres som "embedsmand i funktion". Hvorfor ikke?
Alle skal have lov at passe…
Alle skal have lov at passe deres arbejde i fred og ro...
Og så må alle de "travle" mennesker, der ikke har tid til at vente, ind og ruske tremmer...alternativt tag afsted 5 min. før, og vær venlig mod dem som arbejder for fællesskabet...
Det hårdeste arbejde fysisk…
Det hårdeste arbejde fysisk og psykisk, den laveste løn, relativt højeste udgifter til mad og bolig (særligt for dem der bor til leje ser det rigtig slemt ud) den laveste pension, den korteste pension, op til 13 år kortere livsforventning end de veluddannede fra hæve- sænkebord segmentet.
I den anden ende tjener folk millioner og atter millioner på arbejdsfrie og skattefrie indkomster - De samme mennesker kræver velfærdsstaten Danmark nedlagt, så de kan få endnu flere millioner skattefrit i lommen. Det mennesker får ALDRIG nok og stopper ikke før hårdtarbejdende mennesker ligger på maven og må be om hjælp.
Tilføj kommentar